174 J. L. Ussing: Anm. af Dörpfeld u. Reisch, Das griech. Theater. galopolis vistnok lidt mere, i Eretria og paa Delos 3 M., d. e. 9 PF. 1% T.. i Athen 4,09, altsaa over 12 F., i det=lille Theater ved Oropos kun 2,51, ἃ. e. ikke fuldt 8 F. Deter nu Taget af dette Proskenium, som man har antaget for det λογεῖον, hvor Skuespillerne agerede!'. Som om det kunde være muligt ikke blot for dem, der sad i Orchestra, men selv for dem, der sad paa Hæderspladserne i forreste Række af Theatret, at faa et taaleligt Syn paa hvad der foregik paa en Skueplads ať den Høide. Umuligheden er tydelig paavist af D. i de geonietriske Tegninger S. 355 f. Dertil kommer endnu, at denne Skueplads kun fik en Bredde af 2—3 Metre. Paa en saa smal Plads og med en ikke ganske ringe Dybde foran sig skulde Skuespillerne med Maske og Kothurne have udført de mest lidenskabelige Roller. D. vil j det Hoøieste gaa ind paa, at den kunde kaldes ϑϑεολογεῖον (Pollux) og at Guderne, naar de viste sig i Slutningen aft Tragedierne, kunde have taget Plads der (smlgn. Reliefvasen S. 335). Dette er ikke umuligt; men saa almindelige vare disse Gudeaabenbarelser dog ikke, at et i Theaterarchitekturen aldeles nødvendigt Led kunde benævnes derefter. Ikke fuldt saa urimelig synes en anden Antagelse, som bl. A. hyldes af Alb. Müller, at der i den bageste Del af Orchestra eller bag ved denne som Skueplads skulde være opreist en ikke altfor høi Estrade af Træ, som kunde borttages, naar den ikke behøvedes. Men ogsaa dette ophæver jo den nødvendige Forbindelse imellem 'Choret og Skuespillerne”, og et Guiv, der ikke laa i samme Niveau som Proskeniets Søiler, men stødte til dem, saaledes at det afskar et Stykke af Skafterne, maa kaldes en architektonisk Umulighed. Her savnes ogsaa ethvert Tilhold i Litteraturen og Monumenterne. Naar Gardener har ment, at Terrainforholdene i Theatret i Megalopolis nødvendiggjorde Antagelsen ať et saadant Pulpitum (Excavations at Megalopolis p. 87), har Dörpfelds Rekonstruktion vist, at dette ikke er Tilfældet, og Forholdet er maaske endda endnu simplere end D. fremstiller det. En over Orchestra hævet Skueplads er ikke at paavise før i det romerske Theater. Endnu et Spørgsmaal staar tilbage, der er Behandlet af D. og R. med samme Dygtighed som de andre: er dette romerske Theater en simpel og ligefrem Udvikling ar det græske Theater paa Grund af de forandrede Forhold, eller have ogsaa andre ' Saaledes endnu Bethe i hans Prolegomena zur Geschichte des Theaters im Alterthum (1896), S. 259 ff. ? Selv med den af Christ og senere af Bethe (Prolegom. S. 211 ff.) foreslaaede Modifikation maa denne Anskuelse forkastes. Man maa ikke glemme, at de gamle Dramatikere stillede større Fordringer til Tilskuernes Fantasi end de nulevende; særlig Aristophanes’ Løier bør ikke tages bog- stavelig.