196 Nekrolog: intet synonym. Er det rimeligt, at man har brugt tallene 4 og 100 (g. fidvor, hund) hyppigere end tallet 10 (g. faiħhun)?» Medens man ved en glosesammenligning vanskelig kan finde nogen etymologisk regel, fordi «det komparable stof er for lille», er der et andet område, der måske lader os öjne det til grund liggende moment: «man har efter min mening ikke lagt tilstrækkelig vægt paa den omstændighed, at den omtalte differentiering jo også forekommer under böjningen af visse stærke verber», således f. ex. on. slá sló slógum sleginn, angelsaks. sleán slôh slôgon slagen, cveðan cväð coædon cveden o.s. v. «For differentieringen i ordforrådet og i konjugationen må der søges en fælles forklaring» eller: *tehun *slahan *brōþar *Ioeþpan *tegu-s *slagana-s ἔπι *kvedana-s « Den differentierende motor må være et vist fonetisk forhold, der varierende har ledsaget konjugationen». I det han så gennemgår de forskellige «vehikler», hvorpå den jafetiske konjugation var baseret, kommer han som eneste mulighed til det resultat, at « differentieringen må bero på den varierende jaf. tone». «I virkeligheden findes der en fuldstændig overénsstemmelse imellem betoningen af verbalformerne i sanskrit og den germ. konjugationsdifferentiering. Former med klangløs spirant i germ. viser i skr. tonen på rodstavelsen, hvorimod formerne med media viser tonen på endelsen» (f. ex. sanskr. præs. bhħdár-āmi, part. bhár-ant-, perf. ba-bhär-a, men pl. ba-bhr-má, opt. [— germ. præt. konj.] va-vrt-jät, ο. 85. v.). «Regelen må formuleres således: Jaf. tenuis går i efterlyden af betonet stavelse over til germ. klangløs spirant, i ubetonet stav. derimod til media.» Han viser dernæst, hvorledes det hidtil uklare forhold mellem s og z (r) i de germ. sprog (f. ex. on. Æjósa kaus kurum korinn) på alle punkter finder sin fulde forklaring gennem en hermed parallel og samtidig differentiering af oprindeligt s. I det han derefter vender sig til ordforrådet, <finder nu först og fremmest gåden brōþar contra mōdar, fadar sin løsning, idet betoningen i sanskrit netop er Þbhrätar contra mātiár, pitár!» men også en række andre ord og suffixer stemme hermed. Han slutter brevet således: «Hvis den fundne regel kan bestå sin prøve, vil den kunne afgive et udgangspunkt for en bedömmelse af den forgerm. tone... Grundprincipet i den Holtzmannske teori, betoningens indflydelse på den germ. vokalisme,