Karl Verner. 197 står efter min mening fast. Jeg tror, at jeg fra det fundne grundlag vil kunne nå frem til en bedömmelse af aflyden i dens hovedtræk uden at opstille vilde hypoteser. Dog — jeg tör ikke nu gå videre, da jeg måske bygger luftkasteller; det er jo meget muligt, at mit grundlag er falsk. Det er netop det, der fortiden piner mig. Sér jeg på resultatet, bliver jeg skeptiker: det sér jo noget utroligt ud, at den opr. betoning skulde kunne lade sig påvise gennem konsonantismen, at en forlængst forsvunden akcentuation endnu skulde afspejle sig i t. schneiden geschnitten, sieden gesotten. Men gennemgår jeg så regnskabet, er det mig ikke muligt at opdage regnefejlen, at finde, hvor der er en utilgivelig konklusion eller en falsk argumentation. Det vil De, hr. doktor, med et halvt öje kunne afgöre, og det er det, jeg gerne vil bede Dem om. Skulde De komme til resultatet «vrövl», skal dette ikke i mindste måde genere mig; jeg må vel som begynder have lov til at vrövle lidt, især når det ikke skér offentligt.» At det ikke var «vrövl», men tværtimod en lige så genial som i sine konsekvenser vidtrækkende opdagelse, her forelå, måtte være indlysende for enhver sprogforsker. Det er da en selvfølge, at jeg ikke kunde göre andet end strax på det indstændigste opfordre ham til nu at udarbejde denne afhandling og tillige göre den almindelig tilgængelig for den lærde verden ved at skrive den på tysk og få den optagen i Kuhns Zeitschrift. Denne gang blev det lykkeligvis til virkelighed. Resultatet blev den epokegörende afhandling, der under den beskedne titel «Eine ausnahme der ersten lautverschiebung» og dateret «Kopenhagen, juli 1875»' er trykt i Kuhns Zeitschr. XXIII, s. 97—130. Den er skreven med en sådan genial klarhed i tankegang og bevisførelse, en sådan sikkerhed i methoden og forsigtighed i valget af bevismateriale, at den, så lille den er, til alle tider vil stå som et mesterværk. Men er det i denne afhandling lykkedes Verner at give en lige så simpel og slående som uanet og overraskende forklaring af et enkelt, hidtil gådefuldt fænomen — en forklaring, som ikke fra nogen side har fundet den mindste modsigelse, men ' I det væsentlige turde afhandlingen være udarbejdet i Århus, om den end först er afsluttet, efter at V. 1 forsommeren var kommen til København. For øvrigt vil det ved sammenligning med de ovenfor meddelte uddrag af V.s brev af 1s 75 ses, at den í hele sit anlæg på det nöjeste følger den i brevet foreliggende fremstilling, blot med videre udførelse af enkeltheder.