2 A. Ræder: nærmede sig til hverandre; colonernes stilling forværredes, medens slavens samtidig bedredes og sikredes. Men de to klasser holdtes dog skarpt ud fra hverandre, selv om forskjellen dem imellem praktisk talt snart blev liden. Endnu i middelalderen gjenfinder man dem ved siden af hverandre paa de store godser f. eks. i Italien og i Frankrige, det sidste sted under benævnelserne les vilains francs og les vilains serfs. Colonatet danner, kanske for den væsentligste del, det retslige grundlag for det middelalderske stavnsbaand og livegenskab i Syd- og Vesteuropas lande. Alene dette forhold giver colonatet og dets historie den største betydning. Det er derfor rimeligt nok, at denne institution i fremtrædende grad har beskjæftiget baade retslærde og historikere, især siden den blev gjort til gjenstand for den første virkelig videnskabelige undersøgelse, nemlig af Savigny i et foredrag i Berliner-akademiet 21 mars 1822. Colonatets retsformer er nu saa nogenlunde udklaret; det skede igrunden alt ved Savigny's behandling af themaet. Men anderledes staar spørgsmaalet om colonatets oprindelse og første udvikling, før dets lovfæstning i den diokletianske tid, da arvelighedens og bundenhedens princip trængte igjennem inden alle stænder og lag i samfundet. Lovfæstningen forudsætter her, som overalt naar det gjælder sociale forhold, en foreliggende faktisk tilstand; colonatet eksisterede i det praktiske liv, før det kom ind i lovene; det foreliggende faktum har fremkaldt lovfæstningen, ikke, som før mest antaget, omvendt. Men naar man skal prøve at udklare colonatets genesis og første udvikling, saa har man hidtil staaet ligeoverfor en sørgelig mangel paa kilder. Juristerne havde ingen interesse for denne udvikling, der foregik udenfor lovens ramme; for dem fik sagen først betydning, da den blev gjenstand for lovgivning; man vil derfor forgjæves blade igjennem Digesterne uden at finde et eneste sted, der ligefrem gaar ind paa forholdet. Det samme gjælder, omend ikke i samme grad, litteraturen forøvrigt; her finder man, især hos de forskjellige scriptores rei rusticae og i Plinius’s breve, flere værdifulde oplysninger, som er til stor hjælp, nu da nye kilder, indskrifterne, er begyndt at flyde rigeligere; indskrifterne bringer os til at forstaa og benytte mange bemærkninger baade hos