14 A. Ræder: moder, har procuratoren Patroclus, keisernes frigivne, reist et alter og paa det indført nedenfornævnte lov. Afskrift af den hadrianske lov findes paa alteret. Procuratorernes forordning (sermo): I henhold til keiserens stadige omhu for menneskehedens vel bestemmes, at der for alle de markers vedkommende, hvor der hverken findes oljeplantager, frugttræer eller dyrkes korn, og som ligger i de i centurier opmaalte dele af saltus Blandianus og Udensis...ogide dele afsaltus Lamianus og Domitianus, der er slaaet sammen med saltus Thusdritanus, og som ikke drives af generalforpagterne, tilkommer dem, som har occuperet dem, ret til at besidde og drive dem og lade dem gaa i arv til sin arving, saaledes som det er bestemt i den hadrianske lov om udyrket land og de marker, der i ti aar i rad har henligget udyrket.» Her følger nogle fragmentariske linjer, hvoraf fremgaar, at occupanterne skal svare en tredjedel af sin avling. «Af oliventræerne, som enhver af dyrkerne maatte have plantet, fordres der ingen afgift de første ti aar og af frugttræerne ikke de første syv aar, og der svares aldrig afgift af andre træfrugter (poma) end af de, der sælges af indehaveren. Den part tørre frugter (korn), som enhver skal svare, giver han i det løbende femaar («proximo quinquennio») til den, i hvis forpagtningstid han har occuperet jorden; men efter den tid indføres afgiften i godsets regnskabsbøger (rationibus).» Foruden disse to større indskrifter er der fundet en hel del mindre og fragmenter af andre større, hvoraf de vigtigere vil blive nævnt efterhvert i det følgende. Omtrent alle disse indskrifter er fra det andet og tredje aarhundrede og skriver sig fra de store keiserlige og private godser i provinsen Africa og Numidien. Sammen med de talrige ruiner af byer og landsbyer vidner de om denne landsdels blomstrende forfatning i nævnte tid’ og har, hvad der her er det vigtigste, uventet givet os et indblik i disse godsers drift og administration, samt de værdifuldeste oplysninger om den der bosiddende mængdes vilkaar. Man vidste allerede tidligere, at der i Africa og tilliggende dele af Numidien fandtes store godser, og at mange af disse 1 J. Toutain. Les cités romaines de la Tunesie. Paris 1896.