Det romerske colonats udvikling. 15 var samlet i keiserens eie. Efter Plinius den ældre eiede 6 mand halve provinsen Africa, da Nero dræbte dem og inddrog deres eiendomme’, og Frontin siger, at keiseren besad «ikke lidet» i provinsen*. De nævnte indskrifter lærer os navnene paa en hel række keiserlige godser; især viser det sig, at den frugtbare Bagradasdal har været opfyldt af saadanne. Disse keiserlige besiddelser var distriktvis samlet i saakaldte tractus eller grupper, hver med sin overledelse?. Disse godser, der, som vi skal se, kunde være meget store, benævntes saltus og indtog som saadanne en egen retslig stilling. Ved saltus i teknisk betydning forstodes i keisertiden et gods, der ikke laa inden et municipium eller en koloni, altsaa inden en bykommunes territorium, men dannede et territorium eller en administrativ enhed for sig‘. Saltus var oprindelig navnet paa udyrkede, skovbevokste steder’. Disse brugtes gjerne til græsgange, og der kunde af den grund bygges hytter til hyrderne; lidt efter lidt kunde jorden ryddes og huse bygges; men navnet blev dog siddende °. Paa grund af den oprindelige udyrkede tilstand kom saadanne 1 Plinius, Historia naturalis 18, 35: «sex domini semissem Africam possidebant, cum interfecit eos Nero princeps». ? Frontin ed. Lachmann (Gromatici veteres) p. 53: «Caesar, qui in provincia non exiguum possidet». 3 Angaaende disse godser og deres beliggenhed, administration og øvrige forholde handler udførlig A. Schulten i det allerede nævnte arbeide «Die römischen Grundherrschaften» af aar 1895. 4 Frontin ed. Lachmann, p. 35: «Prima enim condicio possidendi haec est ac per Italiam, ubi nullus ager est tributarius sed aut colonicus aut municipalis aut alicuius castelli aut conciliabuli aut saltus privati.» Id. p. 46: «Nam inter respublicas non mediocriter eius modi controversia solet exerceri, quam frequenter coloniae habent cum coloniis aut municipiis aut saltibus Caesaris aut privatis.» 3 Varro d. 1. 1. V 36: «Quos agros non colebant propter silvas aut id genus ubi pecus posset pasci saltus nominaverunt.» ° Festus sub v. saltus: «Saltus est ubi silvae et pastiones sunt, quarum causa casae quoque; si qua particula in eo saltu pastorum aut custodum causa aratur, ea res non peremit nomen saltus.» Ulpian. Dig. XIII 7, 25: «Puta saltum grandem pignori datum ab homine, qui vix luere potest nedum excolere, tu acceptum pignori excoluisti sic ut magni pretii faceres.»