16 A. Ræder: strækninger ofte ved assignationen udenfor municipalgrænsen og de kommunale autoriteters jurisdiktion *. Provinsen Africa var særlig rig paa ekstraterritoriale godser. Dette kan delvis staa i forbindelse med forhold i karthagisk tid. Men hovedgrunden stikker vistnok i den ordning, Romerne traf, da de ordnede denne provins?. Kun 7 af de tidligere bykommuner blev bestaaende som civitates liberae et immunes; ellers opløste Romerne alle kommuner?”, saa de blot kom til at staa ligeoverfor private personer eller godseiere. Vistnok blev i løbet af keisertiden meget af provinsen ordnet som civitates; men en god del af de keiserlige og private saltus blev bevaret hele tiden nedigjennem. I det fjerde og femte aarhundreder finder man saaledes flere biskoper, der har sit navn efter saadanne saltus, saaledes en episcopus Burunitanus hos Victor Vitiensis”. Da hver kommune regelmæssig dannede et stift for sig, viser disse bispebenævnelser, at vedkommende saltus ikke var del af nogen bykommune, men stod for sig selv. Om disse africanske saltus’s størrelse og eiendommelige forhold taler allerede Frontin’: «Stridigheder om territorial- 1 Siculus Flaccus ed. Lachmann Grom. v. pag. 164: «cum non potuerit universus ager in assignationem cadere propter aut asperitatem locorum aut praerupta montium, quamvis excederent fines lege datos, tamen quoniam vacabant, concessi sunt his, quorum finibus sumpti erant, nec tamen iuris dictio concessa est.» ? Weber, Agrargeschichte p. 188. 3 Appian. Pun. 135: «ὅσαι δὲ πόλεις συμμεμαχήκεσαν τοῖς πολεμίοις ἐπιμόνως ἔδοξε καϑελεῖν ἁπάσας. * Mommsen, Hermes 15 p. 391. A. Schulten, Röm. Grundherrschaften p. 71. 3 Persecutio Vandal. 1 38. $ P. 53: «Inter res publicas et privatos non facile tales in ltalia controversiae (de iure territorii) moventur, sed frequenter in provinciis, praecipue in Africa, ubi saltus non minores habent privati quam res publicae territoria; quin immo multis saltus longe maiores sunt territoriis; habent autem in saltibus privati non exiguum populum plebeium et vicos circa villam in modum municipiorum (saaledes med Mommsen, Lachmann læser mod haandskrifterne munitionum). Tum res publicae controversias de iure territorii solent movere, quod aut indicere munera dicant oportere in ea parte soli aut legere tironem ex vico aut vecturas aut copias devehendas indicere eis locis, quae loca res publicae adserere conantur. Eius