Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det romerske colonats udvikling. 17
grænsen mellem kommunerne og private finder ikke saa let
sted i Italien, men hyppig i provinserne, især i Africa, hvor
privatmænd har saltus, der ikke er mindre end byernes
territorier; ja mange har saltus, der er langt større end
byterritorier; men paa disse saltus har privatfolk en ikke liden
plebeierbefolkning og landsbyer rundt hovedgaarden lig byer.
Da pleier byerne at begynde stridigheder om territorialgrænsen,
idet de hævder, at de enten har ret til at kræve kommunale
afgifter og byrder inden den del af grunden, eller til at udskrive
rekruter fra landsbyen eller paalægge kjøring og transport i
de distrikter, som de søger at lægge til sig. Men den slags
stridigheder har de ikke blot med private, men endnu
hyppigere med keiseren, som eier ikke lidet i provinsen.»
Det er om de nærmere forhold inden disse saltus i
slutningen af det andet og begyndelsen af det tredje aarhundrede,
indskrifterne oplyser os. Vi skal først holde os til de
keiserlige saltus, som de fleste og betydeligste. Hver enkelt af
disse styredes af en procurator, der gjerne var en keiserlig
frigiven. Saadanne godsinspektører var Andronicus paa saltus
Burunitanus, Patroclus paa saltus Thusdritanus, Provincialis
paa saltus Massipianus (Corp. Inscr. L. VIII 587). Flere
nærliggende saltus var, som ovenfor nævnt, slaaet sammen til
en tractus under en overordnet procurator, gjerne af
ridderrang’.
Keiseren drev imidlertid ikke vedkommende saltus selv
gjennem sin procurator. Den blev bortforpagtet til en
conductor agrorum fiscalium eller generalforpagter. Paa den tid,
colonerne paa saltus Burunitanus indleverede sin klage over
sin procurator og vedkommende conductor, var en vis Allius
Maximus conductor; man ser, at det var en mand fra de
høiere lag i samfundet, som stod paa en god fod med de
keiserlige procuratorer. Conductorerne forpagtede godset paa
et vist aaremaal; man hører, at der med visse aars
mellemrum skede ny bortforpagtning, og da vekslede vistnok con-
modi lites non tantum cum privatis hominibus habent, sed plerumque
cum Caesare, qui in provincia non exiguum possidet.»
1 Mommsen, Hermes 15 p. 398. Hirschfeld, Untersuchungen auf
dem Gebiete der röm. Verwaltungsgesch. I p. 41. Marquardt, Röm.
Staatsverwaltung 115 p. 257.
Nord. tidsskr. f. filol. 3die række. VI 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 00:22:07 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r6/0029.html