Det romerske colonats udvikling. 33 tanske coloner og de andre i indskrifter og litteraturen nævnte coloner fra denne tid foreligger der ingen oplysninger angaaende dette forhold. Men der er intet i deres stilling, saavidt vi kjender den, der strider mod antagelsen af arvefæste ogsaa for deres vedkommende, tvertimod alt passer derpaa. Man maa desuden erindre, at den hadrianske lov gjaldt ogsaa for saltus Burunitanus og dermed vel ogsaa dens bestemmelser om brugernes ret til jorden. Nu kan det selvfølgelig tænkes, at der før den hadrianske lovs udstedelse har været coloner paa ialfald visse dele af disse saltus, og at disse oprindelig har siddet paa andre vilkaar end de i denne lov nævnte. Men i dette forhold maa der snart have fundet en udjevning sted, saa de nye og de ældre coloners vilkaar blev de samme. Paa saltus Burunitanus ser vi saaledes, at alle coloner havde lige betingelser, alle paaberaaber sig forma perpetua. I den thusdritanske indskrift synes der i det stærkt læderede stykke i slutningen af kolonne IlI og begyndelsen af kolonne IIl, hvor der er tale om de afgifter, som -occupanterne af ødeliggende land har at svare, at have staaet en henvisning til andre, vel ældre brugere paa andre dele af godserne; de nye occupanter skal have lige afgifter med dem’, de thusdritanske occupanter er coloner i sin vorden. [ et andet tilfælde ser man, at jord inden en keiserlig saltus ikke udenvidere occuperedes, men uddeltes til coloner”, selvfølgelig til alle under samme vilkaar; her som overalt maa konkurrencen antages at have virket hen mod en unificering af betingelserne for store strækningers vedkommende. Hermed løses ogsaa spørgsmaalet, om colonerne var bundet til godset, eller om de frit kunde forlade det. Der findes ingen ΤΑ. Schulten, Hermes 29 p. 223 foreslaar her en læsemaade som: «nec maiores partes fruc[tuum qua]m co[lonus is qui deserta a culjtoribus occupavefrit sed pariter ac hi sollent tertias part[es fructuum dare debe]bit.» En saadan læsemaade giver en god mening; men lakunerne er saa store, at den blot faar staa for, hvad Schulten foreslaar den som, en mulighed. ? C. I. L. VIII 8812: «Domino nostro imp. Caes. M. Aurelio Severo Alexandro pio felice Augusto terminationes agrorum definitionis Matidiae adsignantur colonis Kasturrensibus iussu viri egregii Axi Aeliani proc. Aug. ration. priv. per Caelium Martialem agrimensorem.» Adsignare betyder her blot uddele, selvfølgelig uden betydning af, at vedkommende coloner fik eiendomsret; de fik kun ius possidendi. Nord. tidsskr. f. filol. 3. række. VI. 3