34 A. Ræder: antydning til noget stavnsbaand i alle disse africanske indskrifter. Man maa antage, at det juridisk stod colonerne frit at drage bort, dog kun under forudsætning af, at de havde opfyldt alle sine forpligtelser; stod de derimod i nogensomhelst gjæld eller restance, var de bundne, indtil alt var opgjort; disse deres forpligtelser, Digesternes reliquiae colonorum, fulgte arvelig med godset. Men da colonerne i Africa, som regel ialfald, var coloni partiarii, havde de ikke godt for at komme i ordentlige restancer, saa det neppe, som skeet er, tør antages, at den derværende colonstand som regel var stavnsbunden gjennem saadanne reliquiae. Noget lovfæstet stavnsbaand bestod saaledes ikke i det andet og langt ud i det tredje aarhundrede?. Men praktisk talt stillede sagen sig anderledes. Forlod colonen godset, saa opgav han dermed sit brug og alt det han og hans forfædre havde nedlagt der af arbeide og penge ved jordens rydning, plantninger etc. Hans hele eksistence var knyttet til godset. Gik det ham godt, blev han der; gik det ham daarlig, hvad nyttede det ham saa at drage bort; han kunde ikke faa bedre betingelser noget andet sted og vandt saaledes intet ved at begynde fra nyt paa et andet gods. Og slog han sig ikke ned noget sted, da kom han ind under de omvandrende, erhvervsløses tal, som den keiserlige administration uden videre sendte hjem til det sted, de havde sin hjemstavn eller origo, det vil her sige, den saltus, han og hans forfædre havde boet paa. Praktisk talt var colonerne saaledes bundne til godset; man ser, at colonerne paa saltus Burunitanus, hvor meget de end klager, ikke taler om at forlade godset. Det var saaledes blot at lovfæste en hundredeaarig praksis og bestaaende forhold, naar en eller 1 Carton, Revue arch 21 (1893) p. 37. ? Esmein, Mélanges p. 317, hævder, at det allerede paa denne tid var colonerne forbudt at forlade godset: «C'est que le départ, la fuite leur sont interdits.» Denne Esmein’s paastand hænger sammen med, at han i lex Hadriana ser den af Valentinian og andre (Cod. J. XI 51) paaberaabte «lex a maioribus constituta», der dannede det retslige grundlag for de senere coloners stavnsbaand. Denne antagelse er ganske vist feilagtig; en lex, der de iure indfører stavnsbaand for coloner, kan desuden ikke godt være ældre end den diokletianske tid; et de facto bestaaende stavnsbaand kan derimod have været af en meget ældre dato.