46 Kr. Nyrop: Vous leur aurez ouï leur disgrâce contier Et leur aurez fourni de quoi se racheter, Mais que, parti plus tôt, pour chose nécessaire, Horace vous chargea de voir ici son père, etc. Her må mais que opfattes lig mais vous direz, vous ajouterez que hvilket forstås udaf aurez ouï, der atter er et brakylogisk udtryk for vous direz que vous avez out. Jeg har også noteret et moderne spansk exempel: Los señores contribuyentes le suplicaron que no se metiese en tales baraundas, que se iba a calentar demasiado la cabeza (Juan Valera, Doña Luz. Madrid 1888. S. 247). Foran den anden bisætning må suppleres et dieron, añadieron eller lign., der forstås ud af suplicaron. En sådan brakylogi berører ikke blot sætningens verbum men også dens subjekt, hvilket ses af følgende to spanske exempler, hvor der af nadie (ingen) må underforstås som subjekt for den følgende sætning et «han» eller «alle»: FTambién existe en España una asociación que persigue el mismo fin, pero conira las corridas de toros nadie se atreve á luchar porque sabe de antemano que es irabajo perdido (V. Fuentes, Eco del Español hablado. Leipzig 1891. 5. 17) — Aqui ya la autoridad pareció suficiente, y nadie quiso averiguar más, sino dar por firme y valedera la noticia (D. Pardo Bazán, La dama joven. Barcelona 1885. Side 192). Brakylogiens område er overordentligt stort, men endnu, så vidt jeg ved, utilstrækkeligt undersøgt. Som en foreløbig inddeling af herhenhørende fænomener vil jeg foreslå følgende fire grupper: 1) Forkortelse eller afstumpning af et ord, en ordgruppe, sætning eller sætningsforbindelse. Exempler: A/o (— kilogramme). Une première (= une première représentation). Un bas (= un bas-de-chausses). Adieu (= à Dieu soyez). Dette fænomen kaldes i almindelighed ellipse og er for nyligt behandlet i en kort artikel af O. Jespersen i Salmonsens konversationslexikon (V, 953—954); det forekommer mig dog, at forf., idet han med tuld føje tager afstand fra den misbrug af begrebet ellipse mange grammatikere gør sig skyldige i (exempler herpå findes i K. Mikkelsen, Dansk sproglære s. 451 fñ.; smlgn. Dania III, 254 Ë), næsten går til den modsatte yderlighed og drager grænsen for snævert. Som ellipse må dog også det i nr. 2 omtalte fænomen opfattes, men J. omtaler det aldeles ikke. t ὁ ὡς ἀμ