Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brakylogi. 47
2) Udeladelse af et fælles element i to parallele ord,
ordgrupper, sætninger: Råd- og Domhus. Hof- og Stiatskalender.
Kirke- og Undervisningsministerium. Tobaks- og Cigarhandel.
Sø- og Handelsret. Over- og Underret*. La langue des douze
et treizième siècles”. Mes voeux sont exaucés et mes ennuis
CesséS, ΟϑΥ ὃ.
3) Udeladelse af det fælles element kan også finde sted, selv
om det skulde have forskellig grammatikalsk form i de
forskellige led. På ældre fransk sagde man således ikke blot /e δίοη
et soulagement du peuple (Monluc), men også Za hardiesse et
courage des soldats (Montaigne); som lævning heraf siger man
endnu au lieu et place de. Således også på spansk: Æ! interés
y emoción del publico (smlg. nærmere min Spanske grammatik ”,
§ 63). Til en verbalform i ental kan suppleres en verbalform i
flertal, således som det ses af følgende vers af Corneille:
Ma crainte est dissipée, et mes ennuis cessés.
(Le Cid v. 1023.)
Endel danske exempler anføres af Mikkelsen anf. sted s. 450.
4) Underforståelse ud fra et anvendt ord til et ord af
beslægtet betydning. Til de ovenfor anførte exempler på zeugma
skal føjes følgende vers fra La Prose de sainte Eulalie (v, 5—6):
Elle non eskoltet les mals conselliers
Qu'elle Deo raneiet chi maent sus en ciel
Her må man på grundlag af ordet conselliers supplere «der
(eller: og de) räder hende til». Undertiden må det brakylogiske
udtryk suppleres ikke fra et enkelt ord, men fra hele
sammenhængen: Girò per tutta la casa se potesse trovarla.
! På et skilt ved indgangen til Frederiksberg have fra Smallegade
læses Slib- og Klinkning. Smlg. det folke-etymologiske Ud- οὐ
inventarium.
? I dette exempel er naturligvis ligesom i de foregående i denne
gruppe det fælles element, så at sige. sat udenfor en parentes. Her er
ikke tale om nogen forbindelse af grundtal og ordenstal, som E. Baruel
mener (Fransk syntax. Kbhvn. 1891. 5. 131).
[Smlgn. Hom. X 849: δεκάκις τε καὶ εἴκοσι. — Thuc. IV 81, 2:
ἀνταπόδοσιν καὶ ἀποδοχήν, hvor van Herwerden foreslår ἀνταποδοχήν, hører
det foran stillede ἀντ- vist til begge ord. Red.]
5. En nærmere undersøgelse af dette fænomen måtte også eftervise
i hvilke tilfælde det fælles ikke kan udelades; man kan som bekendt
ikke sige: Han tog sin hat og afsked med sin familje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 00:22:07 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r6/0059.html