Brakylogi. 47 2) Udeladelse af et fælles element i to parallele ord, ordgrupper, sætninger: Råd- og Domhus. Hof- og Stiatskalender. Kirke- og Undervisningsministerium. Tobaks- og Cigarhandel. Sø- og Handelsret. Over- og Underret*. La langue des douze et treizième siècles”. Mes voeux sont exaucés et mes ennuis CesséS, ΟϑΥ ὃ. 3) Udeladelse af det fælles element kan også finde sted, selv om det skulde have forskellig grammatikalsk form i de forskellige led. På ældre fransk sagde man således ikke blot /e δίοη et soulagement du peuple (Monluc), men også Za hardiesse et courage des soldats (Montaigne); som lævning heraf siger man endnu au lieu et place de. Således også på spansk: Æ! interés y emoción del publico (smlg. nærmere min Spanske grammatik ”, § 63). Til en verbalform i ental kan suppleres en verbalform i flertal, således som det ses af følgende vers af Corneille: Ma crainte est dissipée, et mes ennuis cessés. (Le Cid v. 1023.) Endel danske exempler anføres af Mikkelsen anf. sted s. 450. 4) Underforståelse ud fra et anvendt ord til et ord af beslægtet betydning. Til de ovenfor anførte exempler på zeugma skal føjes følgende vers fra La Prose de sainte Eulalie (v, 5—6): Elle non eskoltet les mals conselliers Qu'elle Deo raneiet chi maent sus en ciel Her må man på grundlag af ordet conselliers supplere «der (eller: og de) räder hende til». Undertiden må det brakylogiske udtryk suppleres ikke fra et enkelt ord, men fra hele sammenhængen: Girò per tutta la casa se potesse trovarla. ! På et skilt ved indgangen til Frederiksberg have fra Smallegade læses Slib- og Klinkning. Smlg. det folke-etymologiske Ud- οὐ inventarium. ? I dette exempel er naturligvis ligesom i de foregående i denne gruppe det fælles element, så at sige. sat udenfor en parentes. Her er ikke tale om nogen forbindelse af grundtal og ordenstal, som E. Baruel mener (Fransk syntax. Kbhvn. 1891. 5. 131). [Smlgn. Hom. X 849: δεκάκις τε καὶ εἴκοσι. — Thuc. IV 81, 2: ἀνταπόδοσιν καὶ ἀποδοχήν, hvor van Herwerden foreslår ἀνταποδοχήν, hører det foran stillede ἀντ- vist til begge ord. Red.] 5. En nærmere undersøgelse af dette fænomen måtte også eftervise i hvilke tilfælde det fælles ikke kan udelades; man kan som bekendt ikke sige: Han tog sin hat og afsked med sin familje.