- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Sjette bind /
52

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

52 Ad. Hansen: Anm. af og mægtigste Poesi, Man finder i dette Bind indledet og kommenteret, foruden The Prisoner of Chillon, saa smukke og interessante Ting som Darkness, The Dream (blandt de Oversættelser af dette Digt, som Kölbing nævner, savner en Dansk Poul Mellers"), The Incantation og Prometheus, Poesier, der bærer Præg af det Mørke og den bitre Fasthed, der var om Byrons Sind efter de sidste Begivenheder i Hjemmet. I Indledningen til Darkness, denne kraftig malende, lidt teatralske Fantasi om vor Klodes Undergang, meddeler Kölbing Indholdet af en anonym fantastisk Roman fra 1806, The Last Man, og giver enkelte Uddrag af den. Han opstiller den Formodning som nærliggende, at Byron har kendt Bogen og væsentlig gennem den faaet Impulsen og Ideen til sit Digt. Hvad Kölbing anfører om og af Romanen som Støtte for sin Antagelse synes ikke overbevisende. Hellere end at søge Spiren til Digtet i en den Gang 10 Aar gammel Roman, der ikke lader til at have vakt synderlig Opsigt, bør man gaa til Byrons umiddelbare Omgivelser paa hin Tid og hans egen Sindstilstand. Kölbing anfører (p. 148) en Ytring af den franske Litteraturhistoriker Villemain, hvori denne vil føre Digtet tilbage til en Indfiydelse fra Shelley, men tilføjer tvivlende, at han ikke kan se «worauf sich seine Annahme einer Beeinflussung Byrons durch Shelley gerade bei Abfassung dieses Gedichtes gründen könnte». Hvad Grundlag Villemain har haft for sin Anskuelse, ved jeg ikke; mulig beror den, som Kẹölbing antyder, paa en Forveksling med Mrs. Shelleys senere Roman The Last Man. Prof. Kölbing ved jo imidlertid saa godt som nogen, at Byron, der traf Shelley i Schweiz, paavirkedes stærkt af ham i denne Periode. I en flere Aar gammel Afhandling i «Tilskueren» (1888, p. 136) paapegede jeg — paa Grundlag af Udtalelser fra Shelley i et Brev til Vennen Peacock —, at Byron temmelig sikkert har faaet Ideen til at henlægge A hrimans Rige til Toppen af Alperne fra den yngre Digter; og jeg bestyrkes i denne Anskuelse ved at se, at senere ogsaa Kölbing gennem disse Shelleyske Ytringer ganske uafhængigt er kommen til samme Antagelse af denne punktuelle Paavirkning (se en Notits af Kölbing i «Englische Studien», XXII Bd., p. 141—442). Men i det selv samme Brev, hvorom der her er Tale (af 24 Juli 1816), henviser Shelley netop til Buffons Teori om, at vor Klode skulde gaa under ved en fortsat Afkøling, ved en Isskorpe, der bredte sig over den: «I will not pursue Buffon’s sublime but gloomy theory — that this globe which we inhabit will, at some future period, be changed into a mass of frost by the encroachments of the polar ice, and of that produced on the most elevated points of the earth.» Darkness, hvis Udgangspunkt netop støtter paa en saadan Teori («the icy earth», L. 4), er ligeledes skrevet i 1 «Efterladte Skrifter», 1848, I, pp. 85—93.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 17 00:22:07 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r6/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free