Byron II, hrsg. von Kölbing. 53 Juli; — det ligger da nær at antage, at Shelley under sine Ideers Udvikling for Byron ogsaa har bragt dette Emne paa Bane og fyldt hans Sind med disse Verdensundergangs- Forestillinger, som desuden ved deres mørke Uhygge stemmede godt med Byrons egen Sindstilstand paa den Tid. Kölbing bemærker selv (p. 141), efter Meddelelse fra en naturvidenskabelig Fagmand, at Spekulationer over Jordens Tilintetgørelse var almindelige ved Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede; — de beskæftigede, som vi har set, bl. a. Shelley. Kölbing mener (hvad allerede Moore udtalte), at Zncantation, der senere blev indskudt i Manfred, oprindelig er rettet mod Lady Byron, som Digteren netop da var særlig bitter imod. Han har sikkert Ret i det væsentlige. Den falske Angivelse af Byron i Digtsamlingen, at disse Forbandelsesvers oprindelig var et Kor i et ufuldendt «Hekse-Drama, der blev begyndt for nogle Aar siden», er aabenbart tilføjet for at bortlede Opmærksomheden fra den Adresse, Digtet oprindelig havde. En Linje i /ncantation som that mosi seeming virtuous eye (ment om den tiltalte) synes at faa en særlig Betydning, naar man erindrer, at den er dannet over det Udtryk, Hamlets Fader bruger om sin tidligere Gemalinde: my most seeming virtuous queen; — det var en Vending, Byron maa have fundet saare vel egnet til nu at optages og anvendes paa hans egen tidligere Hustru. Muligvis kan Byron have ændret et og andet i denne /ncantation, inden han satte det i Digtsamlingen og senere i Manfred. Men at Hovedstroferne gælder Lady Byron, er vist utvivlsomt. Kölbing ser et yderligere Bevis for dette deri, at det udviser Berøringspunkter med Digtet A Sketch. Det synes mig at frembyde endnu flere Paralleler med Zines on hearing that Lady Byron was ill. Disse Zines, der aander en voldsom Bitterhed mod Lady Byron (de var ikke bestemt til Offentliggørelse og er først bleven trykte efter Byrons Død), ligger i Tid meget nær op til Zncaniation. Og medens der i Stroferne i /ncantation forekommer Udtryk, der ikke passer paa Manfred, mod hvem de udslynges i Dramaet, findes der stærke Overensstemmelser i dem med Skildringen af Lady Byron i Zines. Der tillæges i /ncantation Manfred Egenskaber som List, Hykleri, Ubarmhjærtighed, Grusomhed, — Egenskaber, han slet ikke ellers i Dramaet viser sig i Besiddelse af. Men i Lines fæstes netop disse Egenskaber til Lady Byron i Udtryk som deceit, equivocations, crooked ways, this cold treason of thy heart (Incantation: By thy cold breast and serpent smile, — By thy unfathom'd gulfs of guile), implacabłbility, buying other’s grief at any price (Inec.: By thy delight in others’ pain). Selv den over alle Grænser voldsomme Betegnelse af Lady Byron i Lines som the moral Clytemnestra of thy lord, hvorved hun altsaa beskyldes for aandelig talt at have myrdet sin Ægtefælle, har noget tilsvarende i /ncantation: by thy