Platon, Apol. og Kriton, udg. af Wiehe og Trojel. 55 32 A μαχόμενον for μαχούμενον, Meisers 37 B τοῦ τιμησάμενος for τούτου τιμησάμενος og Schanz’s 39 B ἐλέγξοντες for ἐλέγχοντες. 1 22 A er Udgiveren vendt tilbage til Codices’ Læsemaade, der ogsaa giver et mere ejendommeligt Udtryk. Derimod er αὐτῷ i 41 A blevet staaende, her synes Gertz’s οὕτω at burde foretrækkes. At ortogratiske Forbedringer kan mærkes προστεϑηκέναι i 30 E og ἐκτείσω i 37 C. I 31 D er Augmentet indført i dnwλώλη. Hvad Kommentaren angaar, saa maa det siges, at mange af Noterne nu ere langt bedre formede end i den tidligere Udgave, ligesom Oversættelserne paa ikke faa Steder ere bedre. Ligeledes er adskilligt overflødigt Stof i 4de Udgave fjernet. I 21 A er dog Oversættelsen ved ἀγοίσω for fri i en Skolebog. Den kan bevirke en mangelfuld Forstaaelse. I 19 A burde ved Oversættelsen af εἴ tu ἄμεινον være tilføjet et ellers. I 19 C mangler en Forklaring af τις i τοιαύτη τις; det samme er Tilfældet i 25 B (FOAM) τις). I 20 A savnes en syntaktisk Oplysning eller Henvisning ved προσελϑών. 1 20 C er den almindelige, efter min Mening urimelige Forklaring af ἕμμελῶς beholdt, skønt Richard Christensen i sin Bog om Sofisterne har givet en langt naturligere Forklaring. I 23 A mangler den syntaktiske Forklaring ved ὥσπερ ἂν εἰ εἴποι; ligesaa i 27 A og paa et Par andre Steder. I 29 A vilde en Forklaring til ὄν være ønskelig. I 32 A synes Noten til μὴ ὑπείκων δὲ mig ikke saa god som i 4de Udgave. Det samme gælder ὅ τε μαϑών 36 B. Udtrykket ἐν τοῖς βαρύτατα 43 C, smlgn. 52 A, burde vist have haft sin rationelle Forklaring. I 44 D Slutning trænges baade til fyldigere syntaktisk og saglig Forklaring. Noget lignende gælder i syntaktisk Henseende ὅτι ἂν τύχωσι, τοῦτο πράξουσιν i 453 D. I 47 A savnes αὖ i Oversættelsen af πῶς αὖ τὰ τοιαῦτα ἐλέγετο. : I 26 A, 29 A og 52 D ere nogle slemme Fejl, som fandtes i 4de Udgave, rettede. Medens de syntaktiske Forklaringer i det hele ere gode og tilfredsstillende, forekommer det mig, at Partiklerne ikke altid ere komne til deres Ret i Noterne. Eksempelvis skal nævnes δ᾽ οὖν i 17 A, Stillingen af δέ i ὑμεῖς δ᾽ ἐμοῦ 17 B, γε i τὸ ἐπὶ τούτῳ γε i 27 B og i φασί yé i 44 A; medens der gaves Forklaring til εἰ δὲ uú i 53 E i forrige Udgave, er den udeladt i denne. I 18 E ses det ikke bestemt, hvorledes Udgiveren forstaar εἶεν. Desuden forekommer det mig, at Udgiveren ikke har været heldig i Anvendelsen af de to Principer, som han bruger i de syntaktiske Noter, selvstændige Forklaringer og Henvisninger til Hudes Syntaks. Snart bruges den første Fremgangsmaade, snart den sidste, og Valget er ofte noget vilkaarligt. Anmelderen foretrækker af flere Grunde den sidste.