Det romerske colonats udvikling. Af A. Ræder. III. Samtidig med at colonatet paa den skitserede maade udviklede sig i Africa, foregik en mere og mindre ligartet proces i de fleste andre af Romerrigets provinser. For flere af disses vedkommende gjælder det, at man allerede før den romerske erobring kan paavise med colonatet nogenlunde analoge forhold, saaledes som før nævnt specielt i Ægypten og Gallien. Flød vore kilder rigeligere, turde det samme lade sig paavise kanske for de fleste provinsers vedkommende. I ethvert tilfælde kan der for saagodtsom alle provinser ikke have manglet paa et folkemateriale, hvoraf colonatet let kunde udvikle sig og senere rekruteres. Vore kilder tillader os imidlertid ikke for de forskjellige provinser at forfølge udviklingen. Indskrifterne, der flyder saa rigeligt for Africa's vedkommende, yder os andre steder ikke den samme hjælp; forholdene har her ikke været lige saa gunstige for indskrifters bevaring, som tilfældet var i Africa, hvor det pludselige forfald og tilbagevenden til barbari virkede heldig i den retning. Særlig interesse har selvfølgelig forholdene i Italien; det er ogsaa mest med disse for øje, at spørgsmaalet om colonatet og dets udvikling tidligere er seet. Vi skal tage vort udgangspunkt i Italiens agrarforhold omkring aar 100 efter Kr. og herunder specielt behandle et par punkter, der har betydning for det foreliggende spørgsmaals besvarelse, nemlig spørgsmaalene om mindre selveiendommes forhold til store godser og om driftsmaaden paa de store godser eller smaabrug kontra stordrift.