Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det romerske colonats udvikling.
Af A. Ræder.
III.
Samtidig med at colonatet paa den skitserede maade
udviklede sig i Africa, foregik en mere og mindre ligartet
proces i de fleste andre af Romerrigets provinser. For flere
af disses vedkommende gjælder det, at man allerede før den
romerske erobring kan paavise med colonatet nogenlunde
analoge forhold, saaledes som før nævnt specielt i Ægypten
og Gallien. Flød vore kilder rigeligere, turde det samme
lade sig paavise kanske for de fleste provinsers
vedkommende. I ethvert tilfælde kan der for saagodtsom alle
provinser ikke have manglet paa et folkemateriale, hvoraf
colonatet let kunde udvikle sig og senere rekruteres. Vore kilder
tillader os imidlertid ikke for de forskjellige provinser at
forfølge udviklingen. Indskrifterne, der flyder saa rigeligt for
Africa's vedkommende, yder os andre steder ikke den samme
hjælp; forholdene har her ikke været lige saa gunstige for
indskrifters bevaring, som tilfældet var i Africa, hvor det
pludselige forfald og tilbagevenden til barbari virkede heldig
i den retning.
Særlig interesse har selvfølgelig forholdene i Italien; det
er ogsaa mest med disse for øje, at spørgsmaalet om
colonatet og dets udvikling tidligere er seet. Vi skal tage vort
udgangspunkt i Italiens agrarforhold omkring aar 100 efter
Kr. og herunder specielt behandle et par punkter, der har
betydning for det foreliggende spørgsmaals besvarelse, nemlig
spørgsmaalene om mindre selveiendommes forhold til
store godser og om driftsmaaden paa de store godser
eller smaabrug kontra stordrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 00:22:07 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r6/0069.html