58 A. Ræder: 1. Mindre selveiendomme i Italien. Den gjængse opfatning er, at Italiens jord, ialfald fra republikens sidste aarhundrede af, var samlet i store godser, med andre ord, at den mindre selveiendom var saa at sige forsvunden. Man fæster sig ved de samtidige forfatteres klage over, hvorledes de rige tilvendte sig bøndernes jord. Sallust, Vergil, Horats, Tacitus, Columella, de to Senecaer, Quintilian, Petronius og Juvenal, alle saa klager de over de stores gridskhed efter land; de smaa selveiere er en saga blot; det er overflødigt at citere de kjendte udraab og deklamationer i den retning. Men det er her som overalt; den slags ytringer maa aldrig opfattes efter ordene; af enkelte tilfælder, ja ofte undtagelser gjøres en almindelig regel. Man maa derfor a priori stille sig skeptisk ligeoverfor den slags klager og deri se ganske vist en sandhed, men en sandhed med store modifikationer. Heldigvis mangler vi ikke ganske midler til at korrigere de nævnte forfatteres udsagn. Man har ogsaa her indskrifter, der vistnok yder os sparsomme oplysninger; men saa er de af dobbelt værd paa grund af deres uomtvistelige objektivitet. Størst værd har alimentærtavlerne fra keiser Trajans tid, tabula Baebianorum (C. I. L. IX 1455) og tabula Veleias (C. I. L. XI 1147), om hvis betydning for spørgsmaalet om jordfordelingen i Italien omkring aar 100 Mommsen har givet en ypperlig udredning (Hermes 19, p. 393 og flg.). Tabula Baebianorum indeholder en fortegnelse over en række grundeiendomme i kolonien Benevents distrikt med angivelse af disses værditakst og det beløb, der var sat fast i dem af de for alimentærinstitutionen bestemte midler. Paa den levnede del af fortegnelsen findes opført omkring 50 grundeiere, der paa sine hænder har samlet henimod 90 oprindelig forskjellige eiendomme. Naar den oprindelige deling, som saaledes lader sig paavise, har fundet sted, er ikke muligt at afgjøre; senest kan en saadan assignation have fundet sted paa det andet triumvirats tid; men den kan ogsaa have været ældre. Af de 90 oprindelig selvstændige eiendomme er kun en anslaaet til en værdi af lidt over 100000 sestertier, alle de andre var af mindre værdi; gjennemsnitlig er taksten mellem 20 og 50000 sestertier. Hvad vil nu disse takster sige, til hvor stort fladindhold svarer f. eks. en værdi af 50000 sestertier?