62 A. Ræder: det italiske kornmarked. Dette ræsonnement kan være rigtigt nok, men ganske vist med noksaa store modifikationer. Den nævnte konkurrence kan umulig have gjort sig saa sterkt gjældende over hele Italien. Ganske vist virkede den paa halvøens vigtigste kornmarked, selve hovedstaden, ligesom den virkede i de større havnebyer med omliggende distrikt. Men man skulde ikke fjerne sig saa langt fra kysten, før dette forhold forandredes. Transportomkostningerne blev snart saa store, at de gjorde konkurrencen fra det tilførte korn mindre følelig. De lidt længere fra havnestæder beliggende byer maa derfor antages at have været meget brugbare lokale markeder, hvor omegnens jordbrugere kunde faa sit korn afsat til nogenlunde lønsomme priser; disse mere i landets indre liggende strøg falder paa det nærmeste sammen med de strækninger, for hvis vedkommende vi kom til det resultat, at en selveiende bondestand havde holdt sig bedst. For hele Italiens vedkommende gjælder forøvrigt, at man overalt selv dyrkede det korn, der trængtes til slavernes underhold, hvilket, naar hensyn tages til den sterkt vegetarianske levemaade ialfald for slavernes og arbeiderstandens vedkommende, ikke vil sige saa lidet. Man maa derfor være forsigtig, naar man vil anvende konkurrencen med det indførte korn til at bevise nødvendigheden af den mindre selveierstands forsvinden for hele Italiens vedkommende. 2. Smaabrug kontra stordrift. Det andet spørgsmaal, der trænger en udredning, angaar driftsmaaden paa de større godser, der trods bevarelsen af en selveiende bondestand fandtes overalt og paa sine steder spillede en mere og mere dominerende rolle. Den gjængse opfatning er, at disse godser blev drevet ved hjælp af slaver under opsyn af en vilicus, der selv var slave. En gjennemgaaen af de oplysninger, der paa dette omraade staar til vor raadighed, vil vise, om denne opfatning heltud er begrundet. Blandt Scriptores rei rusticae er Columella den, der staar den tid, som interesserer os her, nærmest; han skrev mellem aarene 60 og 65 eft. Kr. Columella var fra Spanien; men dette kan ikke anvendes mod en benyttelse af ham til forklaring af driftsmaaden i Italien. Han var nemlig selv