Det romerske colonats udvikling. 63 italisk godseier’, og man kan se, at han fortrinsvis havde italiske forhold for øie*. Taler han om mere fremmede forhold, gjør han opmerksom paa det; naar han derfor taler i sin almindelighed uden forbehold, tænker han paa driftsmaaden i Italien og tildels de nærmest tilliggende lande, som Sicilien og Sydgallien, hvor forholdene var lig de italiske. Kapitel 7 i første bog begynder Columella at tale om de forskjellige slags arbeidere, der anvendtes ved driften af de italiske godser. Han udtaler her: «Disse (arbeiderne) er dels coloner dels slaver, disse sidste enten fritgaaende eller lænkede. Man skal behandle colonerne varlig og vise sig hensynsfuld mod dem; man skal være ivrigere i at fordre arbeide end afgifter; dette støder mindre og er dog i det hele mere fordelagtigt. Thi naar jorden dyrkes flittig, bringer det oftest profit, aldrig — uden naar veirligets «vis maior» eller plyndring træffer ind — skade, og derfor vover ikke colonen at bede om nedslag i sine afgifter. Men herren skal heller ikke være for strid paa sin ret i ethvert punkt, selv om colonen har forpligtet sig, saaledes naar det gjælder betalingsterminerne eller fordringen til vedkjørsel og øvrige mindre pligter, der skaffer colonerne mere bryderi end egentlig bekostning ..... Jeg erindrer selv at have hørt en gammel konsular, den rige L. Volusius, forsikre, at det gods var det lykkeligst situerede, som havde indfødte coloner og beholdt dem, der var født paa det fædrene gods og var knyttet dertil ligefra vuggen af. Saaledes er det ogsaa min oppfatning, at en hyppig veksling af forpagtere er en slem ting; men endnu værre er en byforpagter, der mere vil drive med slaver end med eget arbeide ... Derfor bør man bestræbe sig for at beholde arbeiderne og de samme stadige coloner, naar man ikke selv kan forestaa driften, og det ikke lønner sig at drive med sine ! III 9, 2: «cum et in Ardeatino agro, quem multis temporibus ipsi ante possedimus, et in Carseolano itemque in Albano generis Aminei vites . . . habuerimus.» ? III 3, 11 om vinavlens lønsomhed: «si modo non provincialis sed Italicus ager.» III 2, 30: «ideoque in hac ipsa Italia, ne dicam in tam diffuso terrarum orbe.» III 13, 1: «eius autem ratio cum Italici generis futuris agricolis tum etiam provincialibus tradenda est.» Om bog III og IV udtales IV 33, 6: «Haec de vineis Italicis . .. disserui» og i V 4--5 tales om vineae provinciales.