64 A. Ræder: egne slaver, hvilket imidlertid ikke indtræffer uden i de egne, der lider under et vanskeligt klima og jordbundens ufrugtbarhed. Men der, hvor klimaet og jordens frugtbarhed er nogenlunde tilfredsstillende, der kan man selv drive mere ud af jorden end colonerne; undertiden kan endog slaveforvaltere drive mere ud end disse, medmindre en stor skjødesløshed eller uærlighed er tilstede fra slavens side... Men paa fjernere marker, hvor herren ikke har let for at komme til, der er det heldigere at have enhver slags mark under frie coloner end under slaveforvaltere, men særlig gjælder dette agerland, som coloner mindst kan ødelægge (saaledes som vinhaver og træplantninger) og slaverne skader mest... Derfor er det min opfatning, at den slags marker bør bortforpagtes, hvis de savner herrens tilsyn.» I det følgende gaar saa Columella over til at tale om slaverne og deres behandling. Columellas ovenciterede udtalelser er tydelige og greie nok, saa de ikke behøver nogen yderligere forklaring. Spørgsmaalet er nu, hvorledes sagen stillede sig i praksis, hvilket forhold der faktisk var mellem drift med slaver og drift med frie coloner. Herom oplyser Columella os ikke. Læser man hele hans bog igjennem, vil man se, at han som regel forudsætter, at vedkommende arbeide, han taler om, skal udføres af slaver. Men det gaar ingenlunde an deraf at drage den slutning, at slaver og coloner, hvad mængde og betydning for godsets drift angaar, staar i et tilsvarende forhold til hinanden. Columella skriver en lærebog i landbrug; hans hensigt er at prøve paa at gjøre eierne mere interesseret i landbruget, faa dem til i større udstrækning, end almindelig skede, personlig at lede sine godsers drift. Naar dette var hans udgangspunkt, falder det af sig selv, at det er den direkte drift med slaver, der særlig har betydning for ham; det er denne, han vil skaffe den nødvendige indsigt i. Det er derfor ikke det mindste underligt, at han ikke taler mere om colonerne, end tilfældet er; det er en sag, der interesserer ham mindre. Man kan saaledes ikke slutte noget bestemt af Columella om forholdet paa hans tid mellem de godser eller dele deraf, der dreves med slaver, og de, der dreves med coloner. Naar det citerede hovedsted undtages, nævner Columella colonerne blot i forbigaaende, saaledes som naar han