Det romerske colonats udvikling. 65 under omtalen af hovedgaardens bygninger skriver: «Omkring hovedbygningen bør dernæst følgende huse ligge: bagerovn og bageri med moøllestene i forhold til det vordende antal af coloner!.» Som heraf sees, tog man ved husenes bygning hensyn til colonerne som en fast del af godsets arbeiderstand. Columella giver os saaledes vished for, at drift med frie coloner fandt sted paa de italiske godser og det i en vis betragtlig udstrækning, men nogen nærmere præcision af det indbyrdes forhold mellem drift med coloner og med slaver kan man ikke naa frem til ved hjælp af hans udtalelser. Men om dette spørgsmaal, de faktiske driftsforhold, finder man ganske interessante oplysninger i Plinius’s breve. Den yngre Plinius var en meget rig mand; han havde arvet meget jord baade fra fædrene og mødrene side og kjøbte selv adskilligt. Hans eiendomme laa samlet i to store komplekser, ved Comum i Norditalien og ved Tifernum paa grænsen af Etrurien og Umbrien; hans Laurentinum synes ikke at have været forbundet med noget større gods; det var blevet landsted (Ep. II 17 og IV 6). Man ser af Plinits’s breve, at hans godser blev drevet dels ved hjælp af slaver, dels ved frie coloner, saaledes at en del af godset dreves af slaverne under deres actor, andre dele var bortforpagtet til coloner. Specielt et brev (III 19) giver et godt indblik i driftsmaaden; han skriver her til sin ven Calvisius Rufus: «Jeg tager dig, som jeg pleier, med paa raad i et økonomisk spørgmaal. Eiendomme, der støder op til mine godser, ja delvis gaar ind imellem disse, er tilsalgs. Meget opmuntrer mig til at kjøbe, men andre ikke mindre vægtige hensyn holder mig derfra. Først og fremst opmuntrer selve det tillokkende ved at slaa sammen, dernæst det ikke mindre nyttige end tiltalende, at kunne besørge inspektionen paa en gang og ved en reise, at have alt under en procurator, ja næsten under samme actorer, at dyrke ' Columella I 6, 21: «Circa villam deinceps haec esse oportebit: furnum et pistrinum, quantum futurus numerus colonorum postulaverit.» Cnf. Apuleius Metam VII: «Vicinorum etiam frumenta meis discursibus conterebat.» Paulus Dig. XXXIII 7, 18: «ldem consultus de meta molendaria respondit, si rusticis eius fundi operariis moliretur, eam quoque deberi; est autem meta inferior pars molae.» Nord. tidsskr. f. filol. 8616 række. VJ 5