66 A. Ræder: og udstyre et gods og lade det andet gaa som et tillæg. I beregningen maa medtages udlæg til husgeraad, til husintendanter, gartnere, haandværkere og jagtrekvisita; alt dette lønner det sig bedre at samle paa et sted end at sprede det ud paa forskjellige. Paa den anden side frygter jeg for, at det skal være uforsigtigt at udsætte en saa stor forretning for det samme veirligets og de samme tilfældigheders farer; det synes tryggere at sikre sig mod skjæbnens tilfældigheder ved at sprede sine besiddelser. Der ligger desuden meget tillokkende i veksling i natur og klima og i selve omflakningen fra den ene eiendom til den anden. Og desuden, hvad der er det vigtigste under mine overveielser, markerne er frugtbare, med ypperlig jord og vel forsynet med vand; de bestaar af agerland, vinplantninger og skove; disse sidste skaffer trævirke og deraf vistnok en beskeden, men saa meget sikrere indtægt. Men denne naturlige rigdom svækkes ved kleine dyrkere. Thi den foregaaende eier solgte ofte de stillede pant, og idet han derved nok for øieblikket mindskede colonernes restancer, svækkede han for eftertiden deres økonomiske kræfter, ved hvilken svækkelse restancerne atter er vokset. Udstyret bliver derfor saa meget dyrere, da der maa skaffes dygtige slaver; thi hverken jeg eller nogen der bruger lænkede slaver. Tilbage staar, at du faar vide, hvor stor prisen er; tre millioner sestertier, ikke fordi eiendommen ikke engang var værd 5 millioner, men manglen paa coloner og nutidens hele vanskelige forhold har drevet ikke alene indtægten men ogsaa prisen ned.» Dette brev viser, at colonerne spillede en stor rolle ved driften af det omhandlede gods; vanskeligheden ved at skaffe dygtige coloner gjorde, at prisen var gaaet ned til indpaa det halve af godsets tidligere værdi. Man faar det bestemte indtryk, at colonerne har spillet en større rolle paa dette gods end slaverne. Det samme er tilfældet med de andre steder, hvor Plinius udtaler sig om driften paa sine godser; overalt træder colonerne og vanskeligheden med dem i forgrunden. Hvor det i ovenciterede brev omhandlede gods laa, enten ved Comum eller Tifernum, ved vi ikke. Det samme gjælder et par andre udtalelser, der saaledes ogsaa kan gaa baade paa hans norditaliske gods og paa hans eiendomme ved