Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 A. Ræder:
og udstyre et gods og lade det andet gaa som et tillæg. I
beregningen maa medtages udlæg til husgeraad, til
husintendanter, gartnere, haandværkere og jagtrekvisita; alt dette
lønner det sig bedre at samle paa et sted end at sprede det
ud paa forskjellige. Paa den anden side frygter jeg for, at
det skal være uforsigtigt at udsætte en saa stor forretning
for det samme veirligets og de samme tilfældigheders farer;
det synes tryggere at sikre sig mod skjæbnens tilfældigheder
ved at sprede sine besiddelser. Der ligger desuden meget
tillokkende i veksling i natur og klima og i selve omflakningen
fra den ene eiendom til den anden. Og desuden, hvad der
er det vigtigste under mine overveielser, markerne er
frugtbare, med ypperlig jord og vel forsynet med vand; de bestaar
af agerland, vinplantninger og skove; disse sidste skaffer
trævirke og deraf vistnok en beskeden, men saa meget sikrere
indtægt. Men denne naturlige rigdom svækkes ved kleine
dyrkere. Thi den foregaaende eier solgte ofte de stillede
pant, og idet han derved nok for øieblikket mindskede
colonernes restancer, svækkede han for eftertiden deres økonomiske
kræfter, ved hvilken svækkelse restancerne atter er vokset.
Udstyret bliver derfor saa meget dyrere, da der maa skaffes
dygtige slaver; thi hverken jeg eller nogen der bruger lænkede
slaver. Tilbage staar, at du faar vide, hvor stor prisen er;
tre millioner sestertier, ikke fordi eiendommen ikke engang
var værd 5 millioner, men manglen paa coloner og nutidens
hele vanskelige forhold har drevet ikke alene indtægten men
ogsaa prisen ned.»
Dette brev viser, at colonerne spillede en stor rolle ved
driften af det omhandlede gods; vanskeligheden ved at skaffe
dygtige coloner gjorde, at prisen var gaaet ned til indpaa det
halve af godsets tidligere værdi. Man faar det bestemte
indtryk, at colonerne har spillet en større rolle paa dette gods
end slaverne. Det samme er tilfældet med de andre steder,
hvor Plinius udtaler sig om driften paa sine godser; overalt
træder colonerne og vanskeligheden med dem i forgrunden.
Hvor det i ovenciterede brev omhandlede gods laa, enten
ved Comum eller Tifernum, ved vi ikke. Det samme gjælder
et par andre udtalelser, der saaledes ogsaa kan gaa baade
paa hans norditaliske gods og paa hans eiendomme ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 00:22:07 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r6/0078.html