Det romerske colonats udvikling. 67 Tiberens øvre løb. Et sted (V 14, 7) skriver han: «Men jeg vender tilbage til det, jeg netop befattede mig med, dengang det nævnte budskab kom. Jeg var sammen med min hustrus bedstefader og faster, jeg var sammen med længe savnede venner; jeg vandrede omkring paa mine marker, hørte paa colonernes klager, læste ugjerne og flygtig igjennem regnskaberne; thi jeg er vant til andre slags papirer og skrifter.» Et andet sted (VII 30) kommer han med følgende klage: «Dertil kommer colonernes klager, som nu efter den lange mellemtid rigtig benytter sig af, at jeg er tilstede. Men nu forestaar ogsaa det nødvendige, men meget ubehagelige arbeide at bortforpagte brugene; thi det er saare vanskeligt at finde skikkede brugere.» Derimod kan udtalelser i tre andre forskjellige breve med sikkerhed henføres til forholdene paa hans godser ved ' Tifernum, paa grænsen af Umbrien og Etrurien. Det første sted (IX 15) atter klage: «Jeg tog min tilflugt til mit tuskiske gods, for at kunne gjøre, hvad jeg vilde; men ikke engang her gik det; i den grad forstyrres jeg ved bønskrivelser og klager fra mine coloner rundt om, som jeg læser endnu mindre gjerne end mine egne skrifter; thi jeg læser ogsaa mine ugjerne ...» Høsten 101’ beder Plinius, der dengang var praefectus aerarii, keiser Traian om orlov til en reise til sit gods (ad Traian. 8): «Jeg beder derfor ...at du under mig orlov. Men det stemmer ikke med min ligefremhed at skjule for dig, at du herved desuden kan støtte min økonomiske velfærd. Thi bortforpagtningen af alle de brug, som jeg eier i det samme distrikt, tallet overstiger forøvrigt 400, kan ikke udsættes saalænge, at den nye forpagter (colon) maa udføre den forestaaende beskjæring. Desuden tvinger gjentagne uaar mig til at tænke paa nedslag i forpagtningssummerne; men den ting kan jeg ikke ordentlig beregne uden personlig at være tilstede.» Nogle aar senere var forholdene paa Plinius’s tuskiske gods ikke bedre, snarere værre”. Han skriver herom (IX 37): ' Cnf. Mommsen, Hermes 3 p. 42. ? Det følgende brev IX 37 maa være skrevet fra Tusci, da det foregaaende brev IX 36 er derfra. Angaaende den kronologiske orden i Plinius’s breve se Mommsen, Hermes 3 p. 31 og fl. 5