68 A. Ræder: «Nødvendigheden af at ordne med bortforpagtningen af brugene for flere aar holder mig tilbage. Thi i det foregaaende femaar steg restancerne trods større nedslag; og nu er det, som de fleste ikke mere bekymre sig om at minske sin gjæld, fordi de mistvivler om at kunne blive færdig med den; de tager og bruger, hvad der ser dagens lys som folk, der ikke længere tror, at de selv vil have nogen vinding af at spare. Man maa derfor søge at sætte en stopper for den voksende ulykke og finde lægedom. Der er kun en maade at læge paa, det er hvis jeg bortforpagter ikke for en fast pengesum men for andel i udbyttet og saa sætter nogen af mine slaver til at vaage over arbeidet og passe paa udbyttet; der gives forøvrigt ingen retfærdigere slags afgift, end det som jorden, veirliget, aaret bringer. Men dette fordrer stor tillid, aarvaagne øien, mange hænder; der maa dog gjøres et forsøg, og ligesoimn naar det gjælder en gammel sygdom, bør enhver ny bebandlingsmaade prøves.» Alle de citerede steder viser tydelig nok, at det ikke var smaa dele af de stores godser, der dreves ikke direkte med slaver, men bortsattes til frie coloner; paa. Plinius’s Tusci fandtes mere end 400 coloner, et tal vistnok betydelig større end antallet af de slaver, der var beskjæftiget paa de kanske ikke saa faa eiendomme, der sammenlagt dannede dette gods. Som resultat fremgaar, at smaabrug fandt sted i stor udstrækning rundt om paa godserne; direkte drift i det store med slaver spillede ikke den dominerende rolle, som man i almindelighed har antaget. Selvfølgelig var dette forhold ikke noget for Plinius's drift eiendommeligt; det samme forhold fandt, som vi har seet, sted paa hans gamle familiebesiddelser og det gods, han tænkte paa at kjøbe. Plinius staar ikke alene blandt tidens forfattere; hos omtrent samtidige finder man hentydninger til lignende forhold. For Martial er det at være godseier det samme som at modtage gaver fra sine mere og mindre velstaaende coloner?}. Seneca taler (ep. CXXIII) om en pludselig, uforberedt reise til sin villa; mad vilde han altid kunne faa: «har ikke min bager brød, saa har villicus, saa har husintendanten, saa har 1 Martial Ep. V og VII.