- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Sjette bind /
72

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72 A. Ræder: telser. I det øieblik, han kom i restancer, var den hele herlighed forbi; da var han ikke længere den frie mand, der kunde handle, som han vilde; han var blevet jordeierens skyldner og var kommet ind under gjældslovene. En forpagter i efterskud kunde ikke forlade bruget, før gjælden var betalt eller kaution stillet’; han var praktisk talt stavnsbunden. Juristerne kjender godt nok dette forhold; det vrimler af eksempler paa testamenter, hvor man testamentarisk forføier over «reliqua colonorum», hvilket igrunden ikke vil sige andet end retten til at disponere over vedkommende coloners arbeidskraft. Om talrigheden af de coloner, der befandt sig i denne stilling, vidner noksom den rolle, de spiller i den juridiske litteratur. Plinius’s breve taler det samme sprog; coloner med reliqua, ja stigende restancer findes paa hans arvegodser (VII 30 og IX 37), og de findes paa det gods, han tænker paa at kjøbe (III 19); han taler begge steder, som om dette var den almindelige tilstand, som mængden af colonerne var kommen i hvad han ligetil kalder gjæld*. Ikke blot Plinius, men ogsaa Columella kjender dette forhold; han taler om disse ved restancer stavnsbundne som en fast arbeiderstok paa de stores godser. Vi har her for os en talrig stand af smaabrugere, der ikke længere er af loven beskyttede forpagtere, men af godsherren afhængige brugere. Et andet punkt fortjener ikke mindre opmærksomhed. Plinius’s coloner holder paa at skifte karakter; de holder paa at miste sin stilling som forpagtere mod fast aarlig pengeafgift, den eneste forpagtningsform, de romerske love kjendte, ' Scaevola Dig. XXXIII 7, 20, 3: «quaesitum est, an reliqua colonorum, qui finita conductione interposita cautione de colonia discesserant, ex verbis supra scriptis legato cedant.» ? IX 37: «plerique nulla iam cura minuendi aeris alieni.» 3 I 3: «More praepotentium, qui possident fines gentium quos ne tircumire eques quidem valent, sed proculcandos pecudibus et vastandos ac populandos feris derelinquunt aut occupatos nexu civium et ergastulis tenent.» Ergastulis gaar paa de lænkebundne slaver, occupatos nexu civium paa de ved restancer stavnsbundne coloner; cnf. Fuste] de Coulanges, Rech. p. 19; forsaavidt kommer udtrykket nær nexus colonarius i Valentinian III Nov. tit. 30, 1, 6; cnf. Heisterbergk |. 1. p. 82; Esmein, Journal des Savants 1880 p. 698 og Mélanges p. 311; Huschke |. 1. 159°.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 17 00:22:07 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r6/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free