‘Det romerske colonats udvikling. ὙΠΟ og isteden stille sig i et rent privat, udenfor loven liggende kontraktsforhold til jordens eiere ved at blive coloni partiarii. Trods nedslag finder Plinius, at hans coloner synker dybere og dybere ned i gjæld; man maa finde et bodemiddel herimod; «der er kun en maade at læge paa; det er hvis jeg bortforpagter ikke for en fast pengesum, men for andel i udbyttet og saa sætter nogen af mine slaver til at vaage over arbeidet og passe paa udbyttet; der gives forøvrigt ingen retfærdigere slags afgift, end det som jorden, veirliget, aaret bringer. Men dette fordrer stor tillid, aarvaagne øien, mange hænder (IX 37).» Colonus partiarius sad, som allerede paavist, uden kontrakt og kunde ikke søge domstolenes bistand; ` han var afhængig af jordens herre, og udviklingen havde ikke mange trin at gjennemløbe for udaf en saadan colonus partiarius at skabe en colon i senere forstand. Det var selvfølgelig ikke nogen ny tanke, en opfindelse af Plinius selv, at foretage denne forandring i sine coloners stilling. Man ser, at han er fuldt paa det rene med de nødvendige forholdsregler, som samtidig var paakrævede; en nøie kontrol trængtes, en kontrol der skulde øves af folk af eierens husstand, actores eller procuratores. Systemet var kjendt og benyttet, ser man’; man havde erfaringer at holde sig til. Italien manglede heller ikke ekstraterritoriale saltus med de for udviklingen af en afhængig colonstand saa gunstige forhold, som vi nøiere har lært at kjende i Africa. Ganske vist var saadanne saltus ikke saa hyppige i Italien som i Africa; men navnet og selve begrebet er italisk og af Romerne overført til Africa, ikke omvendt. At saltus i teknisk forstand fandtes i Italien, viser det s. 16 anm. 5 citerede hovedsted hos Frontin, ligesom de s. 15 anm. 4 citerede steder hos den samme forfatter, hvoraf det ene udtrykkelig er appliceret paa italiske forhold. Navnlig i Apulien og Calabrien var der keiserlige saltus?. Her laa den i Notitia Dign. Occ. omtalte saltus Carminianensis? foruden andre saltus 1 Paulus Dig. XIX 2, 25, 6. ? Mommsen, Hermes 15 p. 395. M. Weber, Agrargesch. p. 228 note 25. ? C. 11: «procurator rei privatae per Apuliam et Calabriam sive saltus Carminianensis.» Cnf. Liber coloniarum i Gromatici veteres ed. Lachmann I p. 261. C.I. L. IX 784: «Procurator saltuum Apulorum.»