G. Rangel Nielsen: Anm. af Ritter, Platos Gesetze. 79 meget ensartet i de gamle sagaer; men det må dog siges, at hverken 100 eller 240 sider er nok, når der skal gives en udtömmende og pålidelig fremstilling af æmnet. Det kan nu ikke nægtes, at forf.s behandling er ret god og forstandig, og ordningen overskuelig, skönt det hele er noget skematisk; forf. gör mange gode og rigtige iagttagelser, og han er fri for spekulative udenomsbetragtniuger, ligesom det også må siges til hans ros, at han hyppig tager andre germanske sprogs syntaks til sammenligning. Men det viser sig ofte, at det stof, forf. har valgt, ikke strækker til, hvorfor hans bemærkninger ikke bliver rigtige eller nöjagtige; i enkelte tilfælde kan de blive vildledende. Når det således s. 4 hedder, at feir N. N. (navnet) ikke er «usædvanligt» («not infrequent»), er dette vildledende; der gives overhovedet næppe nogen syntaktisk foreteelse, der er mere almindelig ; eller når det hedder (s. 7), at der er «meget få eksempler på» den tyske ordstilling Aún hafði gipt verit (ty. «sie war anvermählt worden»), må man atter her huske, hvor begrænset forf.s undersøgelsesstof er; i virkeligheden er den nævnte ordstilling ganske almindelig, og således videre. Forf. får et par gange lejlighed til at göre tekstkritiske bemærkninger, og ved sine undersøgelser lejlighed til at afgöre, hvilken læsemåde der er rigtigst, når der er flere at vælge imellem. Når han således (s. 24) forkaster en sætningsforbindelse som: ῥά er þeir gengu ἐν, Börs synir (= þeir) fundu tré, har han ret; enhver kyndig føler det umulige deri. Når han derimod (s. 28) vil rette en sætning som: inn gamli hrimþuss hann köllum vér (til inn gamla osv.), er det ganske unødvendigt; sætningen er anakolutisk, hvorpå der gives mange lignende eksempler. — Kapitlet om den retoriske ordomstilling (s. 31—32) burde have været grundigere. Korrekturlæsningen lader endel tilbage at ønske; der er endel fejl, f. ex. gale aksenter, i de isl. ord. I det hele kan det anbefales fagfæller at göre sig bekendt med denne lille afhandling. Finnur Jónsson. Constantin Ritter: Platos Gesetze. Kommentar zum griechischen Text. Leipzig 1896. ‘Teubner. IX-+415 s. Constantin Ritter: Platos Gesetze. Darstellung des Inhalts. Leipzig 1896. Teubner. IX-+162 s. Siden Stallbaum udgav sin store kommentar til Platons love, har der så godt som intet været gjort for fortolkningen af dette skrift, som dog indtager en så eiendommelig stilling blandt Platons værker, og som netop ved sin vanskelighed kunde synes egnet til