N. Bøgholm: Anm. af Jespersen, Engelsk Grammatik. 83 Det kunde R. have læst sig til hos Schanz; men i Hermanns praefatio stàr det unægtelig ikke. Sammenligner man Ritters kommentar med Stallbaums, springer det straks i øinene, at R. i langt høiere grad end St. går ind på drøftelsen af indhold og tankegang, medens han på den anden side lader mange enkeltheder ligge, som man dog gærne havde set nogle ord om. Hans bog bliver således ikke en afløser af Stallbaums men et supplement, og et sådant kunde unægtelig ofte tiltrænges. Hvad R. her byder, er ofte ret overraskende, som når han (p. 855) erklærer, at han i de skrifter, han henfører til Platons høiere alder (nl. Sofisten, Politicus, Philebus, Timæus og Lovene), ikke kan opdage nogen «idelære» som den, Zeller fremstiller, undtagen i Sofisten, hvor den afvises (246 B ἢ). For Lovenes vedkommende synes han virkelig at have ret; om de andre tør jeg i øieblikket ikke dømme. I det hele polemiserer han oftere mod Zeller, f. eks. om verdenssjælen (p. 307 ἢ); og kan man end ikke altid give ham ret, læser man dog hans udviklinger med interesse. Medens kommentaren nærmest er beregnet på filologer, henvender den samtidig udgivne «Darstellung des Inhalts» sig til alle, der har interesse af at lære Platons anskuelser om opdragelse osv. at kende. Den giver et résumé, en forkortet omskrivning af teksten, som på ganske enkelte steder ligefrem oversættes. Denne side af sin opgave er forf. kommen absolut heldig fra. I et «anhang» til kommentaren behandles det nære slægtskab mellem Lovene og det 7de og 8de platoniske brev, der begge føres tilbage til optegnelser af Platon selv. G. Rangel Nielsen. Otto Jespersen: Kortfattet engelsk Grammatik for Tale- og Skriftsproget. Anden helt omarbejdede Udgave. Kbhvn. 1897. Schubothe. 8 S. På 85 Sider giver Professor Jespersen i foreliggende Bog det engelske Sprogs Grammatik. Foruden hvad man i Almindelighed finder i engelske Grammatikker findes her ét Afsnit om Lyd, ét om Skrift og endelig ét betitlet Sprogbrugen (foruden alle de syntaktiske Regler rundt om i Bogen) Der skænkes således de forskellige Sider af Emnet Opmærksomhed. Allerede den første Udgave fra 1885 betegnede jo et mægtigt Fremskridt i vor hjemlige Faglitteratur. Den nye Undervisningsmetodes Principper var bragte til Anvendelse og mange tågede Forestillinger fra ældre 6*