Hans Ræder: Anm. af Beloch, Griechische Geschichte. 87 -ier, dès le 146 siècle, s'étendre aux dépens de -er et finir par se généraliser. Quant aux formes italiennes -zero, -ieri, -iere, M. Staaff partage l'opinion de ceux qui les regardent commes empruntées au français. Rien ne parle contre une telle supposition. Les résultats de M. Staaff. que nous avons sommairement indiqués ici, sont dus à une heureuse combinaison des faits relevés par les auteurs précédents, notamment MM. Paris, Meyer-Lübke et Morf. Son bel ouvrage est rempli de remarques fines et intéressantes et empreint de précision et de pénétration. Kr. Sandfeld Jensen. Julius Beloch: Griechische Geschichte I—II. Strassburg 1893—97, Trübner. 1637 0g 713 8. Den historiske Videnskab kan ligesaa lidt som nogen anden Videnskab nogensinde naa til sin Afslutning. Ligesom ethvert Menneske betragter de forskjellige Forhold og Tilstande i Samtiden ud fra sit Standpunkt, saaledes er det ogsaa en Selvfølge, at Fortiden — og det selv den fjerneste — maa fremstille sig i et forskjelligt Lys for de Forskjellige. Selv om man nok saa ofte søger at indprente Historieskriverne, at det først og fremmest gjælder om at fremstille Historien «objektivt», vil det dog aldrig kunne blive anderledes, end at Historikerens egen Personlighed, ja hele den Tidsaand, under hvilken han har levet, vil sætte sit Stempel paa hans Værk. Selv om der for en historisk Periodes Vedkommende ikke blev fremdraget mere nyt Materiale, og selv om det foreliggende Materiale var gjennempløjet saa grundigt som tænkeligt, vilde Kravet til nye, tidssvarende Behandlinger af Perioden dog aldrig holde op, saa længe der overhovedet findes nogen historisk Interesse; thi hver Tid vilde kræve Perioden seet fra sit Standpunkt, hver Tid vilde kræve visse bestemte Sider af Fortidens Liv fremdragne. Medens Opfattelsen af den romerske Historie i vort Aarhundrede har gjennemgaaet betydelige Svingninger, idet først Niebuhr med sin Begejstring for den demokratiske Republik, derpaa Mommsen med sin Begejstring for Cæsarismen, have viist deres Samtid, med hvilke Øjne man burde se paa det gamle Roms Historie, saa er Behandlingen af den græske Historie bleven længere tilbage, idet mar siden Grofte’s Tid og indtil Dato overfor den sædvanlig har indtaget et Standpunkt analogt med det, som Niebuhr indtager overfor den romerske. Athen