Beloch, Griechische Geschichte. 89 er Beloch’s Kritik et Ord i rette Tid. Ganske vist er der allerede gaaet lang Tid, siden Grote (History of Greece VIII 477) gjorde Samtiden opmærksom paa, at Aristophanes’s Komedier, Platons Dialoger og Talernes Retsindlæg ikke bør betragtes som paalidelige historiske Kilder, og der har virkelig ogsaa tidligere været Forskere, som ikke have betænkt sig paa at rette deres Kritik selv imod Kilder af langt mere objektiv Natur; men alligevel er den Tilbøjelighed sikkert endnu altfor almindelig, at se Historien i det samme Lys som de os tilfældig overleverede Kildeskrifter eller de bedste af dem. Beloch er ikke bange for at rokke ved Thukydids Autoritet: hans Beretning om Spartanernes Indvendinger mod Athens Befæstning er kun en Anekdote, som skal tjene til at forherlige Themistokles’s diplomatiske Kløgt, og stemmer slet ikke med de daværende Forhold (I 458); og naar Thukydid og efter ham de nyere Historikere i Kor have talt om den fordærvelige Indvirkning, som den peloponnesiske Krig skal have haft paa Tidens Moral, saa hævder Beloch og dokumenterer, at lige det Modsatte er Tilfældet (1 594 f.). At Mordet paa Tyrannen Hipparchos i Athen skulde skyldes personlige Motiver, som Thukydid og de Nyere ere enige om, benægtes ligeledes (I 332). Omvendt tager han undertiden de overleverede Beretninger i Forsvar overfor de Nyere, som bilde sig ind at vide bedre Besked (I 337), f. Ex. med Hensyn til den saakaldte «kimoniske Fred», hvis Realitet sædvanlig benægtes af de nyere Forskere (I 489). Det almindelige politiske Synspunkt, hvorunder Beloch seer den græske Historie, afviger ikke saa lidt fra det traditionelle. Ganske vist seer han, Fremskridtsmand som han er, med Sympathi paa, hvorledes Demokratiet bryder sejrrigt frem paa den gamle Adels Bekostning; men han veed ogsaa, at de demokratiske Forfatningsformer hverken i Nutid eller Fortid have formaaet at frembringe de forønskede sociale Fremskridt. Og de sociale Forhold betragter han som langt vigtigere end de politiske. De interessanteste Kapitler i Bogen ere da ogsaa de, der beskjæftige sig hermed. Med stor Klarhed fremstilles her den sociale og økonomiske Udvikling i de forskjellige Dele af de græske Lande, og mange slaaende Bemærkninger gjøres herom, f. Ex., at, naar det ikke lykkedes i Længlen at holde de græske Stæder paa Lilleasiens Kyst uafhængige af Persernes Herredømme, saa var Grunden ganske simpelt den, at den uforstyrrede Handelsforbindelse med Lilleasiens Indre var en økonomisk KLivsbetingelse for dem (I 395). At det gik svært tilbage for dem i den Tid, da de vare «befriede», kan dokumenteres ved Hjælp af det atheniensiske Forbunds Skattelister. Det forandrede Syn paa 'Samfundsforholdene medfører nu ogsaa, at de ledende Mænd i Grækenland bedømmes helt anderledes, end det ellers er Skik. Forfatteren siger selv i Indledningen (I 32 f.), at efter hans