Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beloch, Griechische Geschichte. 91
fremme, som alle Mæglere ildeseet af begge de stridende
Retninger (II 15—17). Naar Forfatteren, ligesom han sætter
Euripides over Sophokles (I 575), saaledes sætter Sophisterne i ethisk
Henseende højt over baade Sokrates og hans Skole (I 625), og
naar han i Demokrits atomistiske Theori seer Løsningen paa det
Problem, som hidtil havde beskjættiget de græske Tænkere (I 614),
saa vil sikkert heller ikke Enhver give ham Ret heri; men derfor
kan Læseren dog godt glæde sig over Standpunktets Konsekvens.
Beloch ender 2det Bind af sit Værk med Alexanders
Erobring af Persepolis, og skjøndt han ved Bogens sidste Ord
kaster Blikket ud i Fremtiden, synes det dog, derved at han
har forsynet 2det Bind med et Register, at han hermed mener
at have bragt sit Værk til en idetmindste foreløbig Afslutning.
Med Perserrigets Erobring har Grækenland aabenbart efter hans
Mening fuldendt sin verdenshistoriske Mission, og derfor kan han
nedlægge Pennen her, ligesom Mommsen i sin Tid endte 3die
Bind af sin Römische Geschichte med Slaget ved Thapsus. Naar
man tidligere (som Vurtius f. Ex. gjør) har sat Afslutningen et
Par Aar før, nemlig ved Slaget ved Chæronea, saa var Grunden
den, at man mente, at dermed var hele Grækerfolkets Herlighed
forbi; Beloch derimod slutter af, hvor Herligheden først skal til
rigtig at begynde. Vanskeligt er det naturligvis at sige, hvor
man skal sætte Grænsen, hvis man overhovedet skal sætte nogen
Grænse; men Persepolis’s Erobring synes rigtignok snarere at
betegne Afslutningen paa Persiens end paa Grækenlands Historie.
Til Trods for alle Indvendinger er Beloch’s Griechische
Geschichte imidlertid et Værk af stor Betydning, selv om det ikke
kommer paa Højde med Mommsens romerske Historie, hvormed
det, som sagt, ellers paa saa mange Punkter frister til
Sammenligning. Een Ting savner man: den glimrende Karakteristik af
de ledende Personligheder, som Mommsen giver. Men imod en
Indvending af den Art har Forfatteren selv reserveret sig:
Materialet tillader det ikke (I 32). I ethvert Tilfælde indeholder
Værket de vægtigste Bidrag til Forstaaelsen af den græske
Historie, den som sely en saa moderne Aand som Beloch ikke
betænker sig paa at kalde «det vigtigste Blad i Menneskehedens
Historie» (1 33).
Hans Ræder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 00:22:07 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r6/0103.html