Beloch, Griechische Geschichte. 91 fremme, som alle Mæglere ildeseet af begge de stridende Retninger (II 15—17). Naar Forfatteren, ligesom han sætter Euripides over Sophokles (I 575), saaledes sætter Sophisterne i ethisk Henseende højt over baade Sokrates og hans Skole (I 625), og naar han i Demokrits atomistiske Theori seer Løsningen paa det Problem, som hidtil havde beskjættiget de græske Tænkere (I 614), saa vil sikkert heller ikke Enhver give ham Ret heri; men derfor kan Læseren dog godt glæde sig over Standpunktets Konsekvens. Beloch ender 2det Bind af sit Værk med Alexanders Erobring af Persepolis, og skjøndt han ved Bogens sidste Ord kaster Blikket ud i Fremtiden, synes det dog, derved at han har forsynet 2det Bind med et Register, at han hermed mener at have bragt sit Værk til en idetmindste foreløbig Afslutning. Med Perserrigets Erobring har Grækenland aabenbart efter hans Mening fuldendt sin verdenshistoriske Mission, og derfor kan han nedlægge Pennen her, ligesom Mommsen i sin Tid endte 3die Bind af sin Römische Geschichte med Slaget ved Thapsus. Naar man tidligere (som Vurtius f. Ex. gjør) har sat Afslutningen et Par Aar før, nemlig ved Slaget ved Chæronea, saa var Grunden den, at man mente, at dermed var hele Grækerfolkets Herlighed forbi; Beloch derimod slutter af, hvor Herligheden først skal til rigtig at begynde. Vanskeligt er det naturligvis at sige, hvor man skal sætte Grænsen, hvis man overhovedet skal sætte nogen Grænse; men Persepolis’s Erobring synes rigtignok snarere at betegne Afslutningen paa Persiens end paa Grækenlands Historie. Til Trods for alle Indvendinger er Beloch’s Griechische Geschichte imidlertid et Værk af stor Betydning, selv om det ikke kommer paa Højde med Mommsens romerske Historie, hvormed det, som sagt, ellers paa saa mange Punkter frister til Sammenligning. Een Ting savner man: den glimrende Karakteristik af de ledende Personligheder, som Mommsen giver. Men imod en Indvending af den Art har Forfatteren selv reserveret sig: Materialet tillader det ikke (I 32). I ethvert Tilfælde indeholder Værket de vægtigste Bidrag til Forstaaelsen af den græske Historie, den som sely en saa moderne Aand som Beloch ikke betænker sig paa at kalde «det vigtigste Blad i Menneskehedens Historie» (1 33). Hans Ræder.