112 Holger Pedersen: Anm. af hvad der kommer til formelt Udtryk i Sproget. Forf.s Undersøgelse kan i det höjeste henregnes til Semasiologien. Til det leksikografiske Område hører Theodor Hjelmqvist, Petter, Per och Felle. Några svenska personnamn i öfoerförd betydelse, S. 61—86. Jeg bemærker i Forbigående til 8. 67, at Væltepeter på Dansk næppe, som Gigas angiver, er Navn på en uøvet Velocipedist, men derimod en spottende Betegnelse for en Velocipede. Af sproghistorisk Indhold er Bogens første Afhandling: Azel Kock, Etymologisk undersökning af nägra svenska ord S. 1—16. På en helt igennem overtydende Måde behandles her følgende Ord: dalkulla (* kunla til kona), fatt (illa fatt, få fatt; Participium af Δ), fyr «en lustig kurre» (identisk med fyr «upptåg, gyckel», lånt af lat. feriae), fyrbussa «auf allen vieren» (*fūrbōtsa, *“féyur-föt-), galler (af Verbet gallra), glättig (af et Verbum *g/aðaijan, sv. dial. glädta), ofantelig (af *ofamntelig «som icke kan omfamnas»?), oä/a «väl» (af väl + ä «altid», forskelligt fra fälle, der er opstået af fulla). Vi ønsker den filologiske Forening i Lund en lang og lykkelig fortsat Virksomhed. København d. 30. September 1897. Holger Pedersen. Claes Lindskog: Beiträge zur Geschichte der Satzstellung im Latein. (Af Lunds Univ. Arsskrift. Tom. XXXIII.) Lund 1896, E. Malmströms Bogtrykkeri. 4°, 60 S. Ved Undersøgelser om Ordstillingen vil man i Regelen først og fremmest have Opmærksomheden henvendt på Ordenes Følge i den enkelte Sætning; men Forf. hævder med rette Nødvendigheden af tillige at undersøge Sætningernes Stilling. Den Methode, som herved må følges er i det væsentlige givet ved selve Stoffets Art. Sammenligning med de øvrige indoevropæiske Sprog kan ikke komme til at spille nogen væsentlig Rolle. Rigtignok er det med urette, at man overhovedet har villet frakende det indoevropæiske Grundsprog Bisætninger; det er utvivlsomt, at Grundsproget besad et relativt Pronomen (skr. ya-s, frygisk t05, gr. ὅς; Afledninger deraf i næsten alle Sprogklasser). Men man vilde i Regelen være i Tvivl om, om man ved Sammenligningen virkelig nåede til det fælles historiske Udgangspunkt for Udviklingen i de forskellige Sprogklasser, eller om man blot påviste Paralleler (der med samme Ret kunde søges i ikke beslægtede Sprog). Sådanne Paralleler er ganske vist ingenlunde uden Interesse. Lind-