128 S. Sørensen: Anm. af retter mange ulykker, og det er vildledende for læseren, at han først efterhånden og temmelig sént får nogenlunde tydelig besked om, hvad der menes dermed. I. «Rig-Veda» (3—73). Forf. giver for første gang på Dansk en udførlig og anskuelig fremstilling af Rig-Veda, som er fortræffelig skreven. Han fremhæver med rette, at hymnerne ere meget forfinede kunstdigte og stamme fra en særlig præstestand, hvilket for øvrigt nu turde være almindeligt anerkendt. Han giver en i æsthetisk henseende ligefrem mesterlig oversættelse af enkelte partier. At en god del af disse oversættelser sætter sig ud over visse sproglige finesser’, vilde der ikke være noget at sige til, hvis de blot stode der for deres egen skyld; men det får höjst uheldige følger, når der, som det göres af forf., drages vidígående og yderst vigtige slutninger deraf. Det er forf. (og andre) meget om at göre (52 fg.) at få påvist en skrigende modsætning mellem hymnedigternes (præsternes) fattigdom og deres store prætensioner. Dette kommer dog ikke til orde i de af V. anførte, tildéls dunkle og forméntlig misforståede steder. I de 5. 82 nederst anførte steder tales der ikke «om en ringe fattig ulykkelig præst» (i RV. II. 12. 6 hører kun nûdhamānasya kīréh til braħmdno og betegner ham som den der ydmyg beder til guderne, ikke hans stilling i samfundet); ! F. ex. 17, RV. VIII 29. 1: añj àñkte ħhiranydyam kan kun betyde «han anlægger gyldent smykke»; añjí er substantiv; Pada-texten har ikke forskudt accenten, men tro gengivet Saņmhitä'ens accent; det er åbenbart falsk, når V. 158 tror, at det er Pada-textens forfatter, der har tilsat accenterne; RV er ganske vist ikke «kommen til verden» med accent-tegn, men aldeles sikkert med virkelige accenter, og hvis disse på noget sted ere forvanskede, har Pada-texten ikke foretaget forvanskningen, men forefundet den. — V. 10: drcanto éke mdhħi sáma manavata | téna súryam arocayan kan ikke betyde «<de syngende udtænkte denne höje sang...» på grund af Impf.; éke, som er subject, er sprunget over; det betyder: «andre [guder; efter Sīyana Atri'erne] udtænkte [i fortiden] det store saman ..»; her er altså ingen selvros. — RV.169. 1 skal være «styrke du vandt dig»; buvo snarere «du blive» eller «skal blive». — 18: RV.I.70.2, temmelig frit og udvisket; mon ikke «selv «εἰ Stenen»» er for ham ««i Huset»», [og dog] tilhører han ligesom hélt menneskene, [skønt han er] udødelig, — fordi han tænker på godt» (9: vil menneskenes bedste); víçam nd viço er vel et ordspil, og det turde alene være derfor, der står nd. — RV. VIII. 35. 8: «ligesom to svaner, ligesom to rejsende». — 20: RV. Il. 7. 5: hvis «kør» skal være smörgaven, hvad skal så ukshdbhih være? — 7 fg. (navnlig 10), RV.X.142 2, i det hele skarpsindigt og rigtigt; men sācíva (9: sācí | iva) betyder «på skrå» (BR). — Et par steder kan have betydning for opfattelsen af Indra (hvorom se nedenfor): 15, RV. 1. 130. 4: ταπίπο betyder næppe «sky», men «skovboer» 0: «træ» (selv for stamordet vána er betydningen «vand» ikke ganske sikker; jf. Pischel & Geldner Ved. Stud. I. 114 og 169); σαπέπο turde være appos. til ørkshdm og ni erçcasi være brugt absolut. — V. 5 (16): nadyàh er ikke «vandene», men «floderne»; ayuñjata ikke «rustes», men «rustedes» (nemlig da Indra gav dem fri); ortha er næppe. trods Pischel ἃ Geldner, «skyndsomst», men «frit, uhindret» og hører til sdrtave (jf. Pischel ἃ Geldner II. 111 n. 2). — 22, RV. 11. 21. 1: abjite er ikke «regnvindende», men «vandvindende» og sigter nærmest til floderne; haryatám «attråværdig».