134 S. Sørensen: Anm. af op, skinner etc.», men «han som, værd at sé på grund af sin storhed, optændt strålede [i tidernes begyndelse, Imperf.) . ., i denne Agni offrede [dengang, Impf.] guderne ...»; — i v.8 er íste halvvers rigtig oversat (Imperf.); men i 2det halvvers står der: «han (dette?) blev [dengang, Impf.) deres legemsbeskyttende offer; ham (dette?) kender himlen, jorden og vandene»; — v. 9 turde også i andre henseender være hélt misforstået: «den Agni, som guderne avlede (Impf.), i hvem de offrede (Impf.) alle verdener (ved et sarvamedhħa, som Sãyana rigtig forklarer, og som det følgende halvvers beviser og v. 10 forklarer), han brændte (Impf) med storhed ved sin flamme jorden og himlen gående lige (uden at böje af for noget)»; — v. 10: thi (λέ) [da] guderne havde avlet (Aorist) . Agni (efter Sāãy. «solen») i himlen («offerstedet» er aldeles grebet ud af luften) . . ., gjorde (satte) de [1 tidernes begyndelse, Impf.) den samme (tám T) på 3 steder (jf. v. 8); det er ham som (sdh) koger de alformede planter (at «koger» skal være = «giver dem deres sidste lueform» er en lidt dristig fortolkning); — v. 11 er rigtigt oversat (undtagen at der står jkke «blev til» men «var bleven til», Aorist, som følge af at guderne satte solen på himlen); men i sin kommentar ombytter V. uden videre Impf. med Præs. og vil göre «solen på himlen» til «ilden på offerstedet»; — i v. 12 er íste halvvers væsentlig rigtigt («Agni Vaiçvãīnara»; «hele verden»); derefter hedder det: «han som holder [til alle tider, Perf.) de strålende morgenrøder udspændte, borttager gäende mørkets dække med sin flamme»; — i v. 13 læs «Agni Vaiçvänara» og forklar «stjernen» som solen eller (med 581 γ.) som stjernerne. Når V. siger, at der i v. 14—19 stadig tales om offerilden, måtte han hellere sige om Agni Vaiçvãnara (v. 14), og han glemmer at omtale, at der i alle disse vers tales om «fra oven og fra neden» og lignende udtryk om himmel og jord (i v. 18 endog om «1146, sole, morgenrøder og vande», sé 58γ.). V. 19 synes simpelthen at betyde «så længe hunörnene (efter Sãäy. — nætterne) ikke klæde sig med morgenrødens ansigt . ..» Ὁ: så længe den af guderne i tidernes begyndelse ved offret indstiftede verdensorden består. — Ved Vaiçvãnara ere følgende træk fremtrædende: 1) 1I alle Vaiçvänara-hymner (1. 59; IIl. 2; 11. 3 v. 10—11; 1.26; -1V..5; VI. 7; VI. 8; VI. 9; Υ11:.56: VI 6; Υ1{115; X. 45; X. 88) forekomme de karakteristiske Imperfecter (I. 98, som ingen Imperfecter har, er «en Vaiçvãnara- eller en simpel Agni-hymne»), som ikke kunne bruges om det i det givne öjeblik for sig gående offer. — 2) Vaiçeānard synes at hænge sammen med viçve decáh (og indeholder rimeligvis en udvidelse af dette begreb), idet det, foruden i Vaiçvãnarahymnerne, forekommer i et par Viçve deva-hymner (V. 51. 13 og VIII 30. 4: «I guder som ere her viçve vaiçcanará utd») eller sammen med andre guder (I. 98. 3; V. 27. 6; V. 60. 8: «drik soma med Marut'erne»; Vaiçvanara-hymnen 11. 26. 2, jf. III. 2. 13; jf. IX. 61. 16: «Soma'en (pdvamāno) har [nu, Aorist] avlet en stor vaicvanard glans, broget som himlens torden»; her turde vaiçcanard hænge sammen med sammenligningen med himlens torden), deriblandt Víçve devâ/ (VII. 49, jf. X. 45. 12 i en Vaiçvānara-hymne), og Agni Vaiçvānara kaldes viçvddevya (i Vai-