Vodskov, Sjæledyrkelse og Naturdyrkelse. 135 çvänara-hymnen Ill. 2. 5, ligesom han ib. v. 15 kaldes viçedcarsħhanim), Marutť'ernes kraft kaldes «Ildens glans» (III. 26. 6); også en identification forekommer (VI. 8. 3): «den vidunderlige Mitra (0: Agni Vaiçvãnara) støttede (Impf.) himmel og jord ud fra hinanden, skjulte (Impf.) mørket med glans, rullede (Impf.) himmel og jord fra hinanden som to skind, Vaiçvānará viste (Impf.) al manddom». — 3) Til Agni Vaiçvānara knyttes de egentlige mythologiske og kosmogoniske træk, sikkrede ved Imperf.: lysets oprindelse (VI. 7. 5; VI. 9. 7; X. 88. 2 og 7); udbredelsen af himlen, jorden og luften (X. 88. 3), eller at han støttede himlen og jorden ud fra hinanden (VI. 8. 3); stod oprejst på verdens hoved (X. 88. 5), jf. at han kaldes himlens hoved (VI. 7), eller at alle verdener ere på hans hoved (ib.); at han fyldte himmel og jord (III. 2. 7; X. 88. 5); gudernes (X. 88. 4 og 7 fgg.) eller «de travles» (apás, III. 2. 7) eller «de udødelige uçij’ers» (IIl. 2. 9) uroffer; at han blev gudernes purohita (III. 2. 8); at ved hans virksomhed kom guderne til udødelighed (VI. 7. 4); at han gik hen og kløvede endog den faste klippe, da de 5 folk offrede til Agni (X. 85. 6); at han har gjort morgenrøderne arydpatnih (VII. 6. 5; Perf. efter lmperf.); at han, efter at være avlet i himlen (dog vel som solen), blev fordelt på 3 steder (X. 88. 10; jf. «ham kende himlen, jorden og vandene», X. 88. 8); at man rensede 3 brændsler for ham (ét blandt de dødelige og to i søsterverdenen, III, 2. 9); at man greb ham i vandenes skød (VI. 8. 4; jf. VII. 49. 4: «vandene, i hvilke Agni Vaiçv. gik ind» [Particip.]); at Vivasvat’s bud Mātariçvan bragte ham hid fra det fjerne (VI. 8. 4); at de syndige frembragte dette dybe sted (? IV. 5. δ); m. m. (f. ex. VII. 6. 5). Hertil kommer det historisk eller sagnhistorisk udseende træk: de sorte stammers eller Dasyu'ernes fordrivelse (for Puru, VII. 5. 3; for Arieren, VII. 5. 6); jf. også VII. 6. 5. — 4) Om Agni Vaiçv. forekommer en del yttringer, som ved deres sammenhæng og slægtskab med de ved Impf. sikkrede knytte ham til himlen: «den raske omløber (jf. P. ἃ G.) Agni» (III. 2. 9); han «omvandrer den fælles bane» (III. 2. 12; efter Sāy. — «himmelvejen»); han er først født (Perf.) fra himlen, derefter af os på jorden (X. 45. 1); «anråbt i himlen» (VII. š. 2); han holder morgenrøderne udspændte (X. 88. 12; Perf.); «fra oven og fra neden» og lignende udtryk om himmel og jord (III. 2. 10; X. 88. 14 fgg.). Hertil komme de steder, hvor også vandene medtages (jf. trisħadħastha, VI. 8. 7). — 5) Der fremhæves Agni Vaiçv.’s almindelige udbredelse i rummet («de andre Agni'er ere grene af Agni Vaiçv.», I. 59. 1; han omgiver alle boliger, III. 3. 9, eller er udbredt om alle verdener, VI. 7; han «trives kyndig i bugene ([jf. den senere fordöjelse-virkende Agni), brölende som en løve i alle slags», IIl. 2. 11) og tiden (han optændes af Kuçika'erne fra slægt til slægt, IIl. 26. 3) eller hans store betydning i naturen («flodernes fører», VII. 5. 2; de 7 strömme voxe af ham ligesom grene, VI. 7; han koger de alformede planter, X. 88. 10; han skal opholde livsfrugt i disse verdener, III. 2. 10; jf. III. 2. 11 ovenfor; herpå beror vel også udtrykket dsurya, VII. 6. 1). — 6) Det fremhæves om Agni Vaiçv. energisk, at han er den samme som nu brænder på altret, etc.