146 Niels Moller: ΠΙ. Hieron havde vundet i vogn-dyst i Olympia (468) og må til tak for sejren have skænket Delfoi gaver, bl. a. nogle gyldne trefødder. I denne anledning besynger Bakchylides ham. Kongens gavmildhed bringer digteren til at mindes Delfoi’s store velgører Kroisos. Han skildrer lyderkongens bålfærd for at vise, at fromhed får sin løn. Denne beretning, hvorefter Kroisos frivillig søger båldøden, stemmer overens med et vasebillede (fra ca. 500), hvor man ser Kroisos sidde paa bålet og gyde vin, mens en tjener nedenunder stikker ild i veddet. I den senere beretning hos Herodot (I 86 og 87) fortælles ligeledes om regnskyen, der slukker ilden. Når Herodot mener, at Kyros mulig lod Kroisos sætte på bålet for at se, om ikke en af guderne på grund af hans fiomhed vilde redde ham fra at blive levende brændt, synes man også at mærke en forvreden lævning af det ældre sagn. Str. 1. Lovsyng fyrstinden for Sikeliens kornland Demeter og møen med krans af violer, o gavmilde Kleio! og Hierons foler, rappe de vandt Olympialøbet. Ant. 1. Thi ved Alfeios-flodens brede strømme de hastede forrest med sejrens lykke; de volded, du hented dig kransenes smykke, Deinomenes’ livsalige ætling. Ep. 1. Da rābte Achaiernes skarer: Trefold lykkelige mand, hvem Gud-herren gav i hænde Hellas’ allerstørste land: Han véd, at guldets dynger ej bør dølges i mørkets sorte lagen. Str.. Et væld af gaver over alle veje, af offerfest-brade i gudernes kammer, og lysende guldet på trefødder flammer, kunstig virkede står de for templet, Ant. 2. hvor Delfoi råder for Apollons eje, hin herlige lund, og Kastalia rinder. Giv ære til guden, til guden, da vinder ene du verdens ypperste rigdom. Ep. 2. Thi dengang den højestes vilje førte tidens fylde nær,