148 Niels Moller: men ingen, højlovede Hieron, kan træde jævne med dig af alle Hellener. Ant. 6. Den gang gud Foibos vogted kvæg på marken, da gav han Admetos den lære i gemme: det bäder en dødelig mand at nemme dobbelte love: lev dine dage Ep. 6. som vidste du grant, at imorgen solens sidste lys dig nåer; lev, som var dig rigdoms fylde sikker for halvhundred år. Og fryd din sjæl i fromheds gærning! Dette er livets bedste gave. Str. 7. Forstandig mand forstår mig. Ingen smitte til højluften rækker. Og havdybets væde kan aldrig forrådne. Og guld er kun glæde: Den, på hvis hoved hårene bleges, Ant. 7. umulig vinder ungdoms vår tilbage. Vort legem vil ødes. Men aldrig fortærer ælde den lysende manddom. Den nærer Musen. O drot, du viste alverden Ep. 7 den dejligste frugt af din rigdom. Følger lykke mandens færd, ej det sømmer sig at tie. Priser fremtid ret dit værd, da mindes ogsà Keos-nattergalen, hvis sang er sød som honning. XVII. Det sagn om Thesevs, der indeholdes i dette digt, kendte man før af et par steder hos Pavsanias og Hyginus. Efter Pavsanias var det æmne for et maleri af Mikon i Theseion. Af de to beretninger svarer Hyginus’ temmelig nøje til fremstillingen her i digtet; dog er scenen hos Hyginus på Kreta, efterat Thesevs er kommen dertil med sine unge landsmænd. Hos Pavsanias ligesom hos Bakchylides foregår hændelsen ombord på skibet, hvori Minos fører de unge Athenere til sit rige.