- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Sjette bind /
153

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mindre meddelelser. Drakon og Kylon. En kronologisk bemærkning. Af Fr. Weilbach. Tidligere angav man sædvanlig tidspunktet for Kylons sammensværgelse til aaret 612. Efter fremkomsten af Aristoteles’ skrift ᾿Αϑηναίων πολιτεία er det blevet almindeligt at henlægge denne begivenhed til tiden før Drakons lovgivning, idet man støtter sig paa capp. 1—4 i nævnte skrift. Vore ældre kilder, Herodot og Thukydid, giver os ikke noget fast kronologisk holdepunkt, idet begivenheden hos begge omtales lejlighedsvis for at forklare, hvorfor Alkmeoniderne var ἐναγεῖς; Herodot siger blot at «dette skete før Peisistratos’ tid»; hos Plutarch (Solon, cap. 12) sættes derimod τὸ Κυλώνγειον ἄγος i nær forbindelse med Solons virksomhed, og han lader Solon spille en fremtrædende rolle ved Alkmeonidernes domfældelse. Jeg skal imidlertid ikke indlade mig videre paa selve hovedspørgsmaalet, men blot gøre opmærksom paa, at naar man vil finde hjemmel for den nye kronologi i AÐ. πολ... da beror dette paa en fortolkning af Aristoteles’ ord, som ingenlunde kan siges at være uangribelig. Lad mig først i korthed minde om indholdet af de 4 første capitler af Aristoteles’ skrift. Cap. 1 indeholder slutningen af en beretning om drabet paa Kylons tilhængere og Alkmeonidernes landsforvisning. Cap. 2. Derefter (μετὰ δὲ ταῦτα) indtraadte en langvarig borgerstrid paa grund af de uheldige sociale forhold (ἢ πᾶσα γῆ δ ὀλίγων ἦν... καὶ οἵ δανεισμοὶ πᾶσιν ἐπὶ τοῖς σώμασιν ἦσαν μέχρι Σόλωνος). Cap. 3. «Men den gamle forfatningsordning før Drakon var følgende.» Arist. skildrer nu forfatningens udvikling fra kongedømme til republik, en udvikling, som finder en foreløbig afslutning ved oprettelsen af Thesmotheternes embede. Cap. 4. «Dette var nu grundtrækkene af den ældste forfatning, men ikke lang tid derefter, under Aristaichmos’ archontur 621/20), gav Drakon sine bestemmelser.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 17 00:22:07 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r6/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free