154 Fr. Weilbach: Drakon og Kylon. Her skal nu (efter dr. Hudes og andres mening) cap. 2—3 opfattes som en digression, der skildrer de sociale og politiske ti'stande før Drakon. Cap. 4 slutter sig da til cap. 1, saaledes at ordene μετὰ δὲ ταῦτα refererer sig til Alkmeonidernes fordrivelse. Men heri ligger en betydelig vanskelighed. For det første er det ikke let for læseren at forstaa, at han nu skal vende tilbage til det, som er fortalt i cap. 1, navnlig da cap. 2 ogsaa begynder med et μετὰ δὲ ταῦτα. Men dernæst angiver den første sætning i cap. 4 (j μὲν οὖν πρώτη πολιτεία ταύτην εἶχε τὴν ὑπογραφήν) efter almindelig græsk sprogbrug ganske tydelig, hvad det følgende μετὰ δὲ ταῦτα refererer sig til, nemlig den i det forrige capitel skildrede forfatningsudvikling, specielt dens sidste stadium, oprettelsen af de 6 thesmothetembeder. Det forekommer mig derfor at være langt naturligere at betragte capp. 3—4 som nøje sammenhørende, skildrende forfatningens udvikling fra den ældste tid indtil det tidspunkt, da den i cap. 2 omtalte borgerstrid udbryder. Slutningsordene i cap. 4 synes i høj grad at støtte denne opfattelse. Her staar nemlig med de samme ord som i cap. 2: ἐπὶ δὲ τοῖς σώμασιν ἦσαν οἵ δανεισμοί, καϑάπερ εἴρηται, καὶ Y χώρα δι’ ὀλίγων ἦν. Dette er en ligefrem henvisning til cap. 2, og den der paabegyndte skildring af den efter Alkmeonidernes fordrivelse indtraadte στάσις fortsættes da ogsaa i cap. 5. Naar fortolkerne hidtil ikke er gaaet denne vej, ligger det formodentlig i, at der i slutningen af cap. 3 findes nogle bemærkninger om archonternes embedslocaler og dommermyndighed samt om raadet paa Areopagos, hvorved tilknytningen af ordene μετὰ δὲ ταῦτα i cap. 4 bliver mindre iøjnefaldende. Jeg haaber imidlertid, at jeg ved ovenstaaende bemærkninger i det mindste har kastet en tvivl ind i deres hjærter, som hidtil uden videre har tillagt Aristoteles den mening, at Kylons sammensværgelse falder før Drakon. Man vil vistnok ogsaa indrømme, at der bliver en bedre historisk sammenhæng i Aristoteles’ fremstilling, naar man forudsætter den gamle kronologi. Den στάσις, som udbryder efter Alkmeonidernes landsforvisning, varer ved indtil Solons lovgivning, og den soloniske forfatning kaldes derfor i oversigten cap. 41 ἣ μετὰ τὴν στάσιν. Derimod findes der ikke den mindste antydning af, at Drakons love staar i nogen causal forbindelse med borgerstriden, og det vilde da være mærkeligt, om de kronologisk skulde falde sammen med denne.