174 Adolf Noreen: Anm. af tager f. Ex., at man istedenfor det ene ἱερός har at adskille fire etymologisk forskellige Ord). Anm. nærer ikke nogen som helst Tvivl om, at Danielsson helt igennem har Ret overfor Schulze. Jeg skal desuden henlede Opmærksomheden på de skarpsindige Bemærkninger S. 62 om Grunden til, at man i Attisk har Acc. Sing. ἐνδεᾶ, men dog ἐμφερῆ, Neutr. Plur. μέρη, men dog Fem. Sing. ἀργυρᾶ, det drejer sig om en kronologisk Forskel med Hensyn til Sammentrækningen: δε blev tidligere sammentrukket (til et langt, meget åbent æ, som er den fælles ionisk-attiske Udtale af ā) end εὰ efter en Konsonant; derimod blev sa efter en Vokal sammentrukket ligeså tidligt som εα (ligeledes til et langt æ); disse to Sammentrækningsprodukter blev derfor ligesom den af et oprindeligt ἃ opståede œ-Lyd (i Ionisk bevaret som 7: χώρη 0. s. v.) efter δεν o tilbageforvandlede til et rent d, medens de senere Sammentrækningsprodukter ἐμφερῆ, μέρη. først opstod efter at Overgangen fra æ til Z efter εν o allerede var tilendebragt og havde ophørt at virke. Heretter er Brugmanns Grundriss I? 167 at korrigere. — For ikke at sluite min Anmældelse uden, som sig hør og bör, også at dadle noget, skal jeg anke over, at D. undertiden anvender for stærke Forkortelser i sine Citater. Når D. S. 63 skriver: «κρεάων (oder nach J. Schmidt vielmehr xosé»), hvem kan så gætte, at der sigtes til Die pluralbildungen der indogermanischen neutra, Weimar 1889, 5. 325? Kjøbenhavn, d 8. Januar 1898. Holger Pedersen. Otto Jespersen: Fonetik. En systematisk fremstilling af læren om sproglyd. Første hefte: Fonetikkens almindelige del. Κοbenhavn 1897, Det Schubotheske forlag. 168 ss. Skall något arbete yara egnadt att hos icke-fackmän väcka intresse för fonetiken och på grund af detta intresse förmå dem att taga kännedom om denna för hvar dag allt kraftigare uppblomstrande unga vetenskap, så är det förvisso professor Jespersens bok med ofvan angifna titel. Den som väntar sig att här finna en torr framställning af skäligen abstrusa vetenskapliga fakta, bedrager sig grundligt. Vi träffa nämligen här icke den koncise och nyktre författaren af det äfven för en och annan fackman kanske väl benhårda arbetet The articulations of speech sounds — hvars högst betydande vetenskapliga värde knappast kan nog betonas — utan den från våra populära tidskrifter väl bekante spirituelle och saftige författaren af Sprogets oprindelse, Gives der fremskridt i sprogene, Den bedste danske udtale, Universitets-