Anthologia lyrica, ed. Crusius. 21 Hecker skrev δῶρα Διώνης, men det vilde kun en Aleksandriner skrive; Hartungs δῶρο Açooðíms giver Meningen. Solon 2, 10—12 (2, 10—11) har C. beholdt 3 Pentametre efter hinanden, saa at mindst 2 Heksametre ere udfaldne. V. 11 lyder da: πλουτοῦσιν δ᾽ ἀδίκοις ἔογμασι πειϑόμενοι. Paa Grund af Ligheden i Slutningen af dette og V. 6 have nogle ment, at et af dem maatte være forvansket, ja at V. 11 oprindelig har været et Heksameter, saa at der ingen Lakune var. V. 26 (25) som kun findes i et Haandskrift i Madrid og af C. er betegnet som uægte, er sikkert hellerikke andet end et Forsøg paa at udfylde en Lakune. Wilamowitz (Aristoteles und Athen S. 305) mener, at der er udfaldet mere end et Pentameter, og at man af Plut. Solon 13 kan se, hvad der er udfaldet; πολλοὶ πραϑέντες (v. 24— 25) svarer til Plutarchs of δὲ ἐπὶ τὴν ξένην πιπρασκόμενοι, ligesom δεσμοῖσι δεϑέντες til οἵ μὲν αὐτοῦ δουλεύοντες, Oog saa har der været et Pentameter og maaske et Par Disticha til om det, som følger hos Plutarch, nemlig at nogle nødtes til at sælge deres Børn og at gaa i Landflygtighed paa Grund af Kreditorernes Haardhed. Sol. 12, 51 (3, 51) havde Hiller optaget Hermanns Konjektur λάβε i Stedet for πάρα. saa at Movoéwv blev styret af δῶρα. C. vendte tilbage til det overleverede: πάρα δῶρα διδαχϑείς og underforstaar βίοτον συλλέγεται; dette er meget haardt. Digteren omtales ikke her som den, der tjener sit Brød ved at digte, men som Indehaver af σοφία, 0g «at lære Gaver af Muserne» er et underligt Udtryk. (Maaske Μουσῶν καλὰ [Bergk] δῶρα διδάχϑη [Brunck].) — Xenoph. 1, 16 (1, 16) har C. uden nogen Bemærkning beholdt s0078-οότερον, hvilket Bergk med Rette antog for korrupt. Theogn. v. 252 (11, 16) mener C., at j efter ὄφρ᾽ ἂν kan underforstaas af ἔσσῃ, medens Bergk med Rette har tilføjet det, da o i ὄφρα er kort (jeg burde ikke have udeladt τις efter ὄφρα i Theogn. 5, 9). — Theogn. 669 (1, 3) har C. beholdt παρέρχεται blot med en Henvisning til v. 419, hvor Verset findes i en anden Form: πολλά ue καὶ συνιέντα παρέρχεται, ἀλλ᾽ ὑπ᾽ ἀνάγκης σιγῶ. 1 669 mangler Subjekt, fortrængt af νῦν δέ. Schneidewin παρέρχονται (ot ἀγαϑοὶ). I Theogn. v. 716 er ἄφαρ εἰσὶ, som neppe er græsk, beholdt af C. ligesom af Bergk, der har opgivet sin efter min Mening heldige Konjektur: ἀφαρεῦσι (ere rappe) efter den af ham selv for rigtig erkendte Rettelse af Sturz ἀφαρεῖν for ἀφαρεῖ i Etym. m. 175, 15 og 24. Theogn. 1139 (5, 5) skriver C.: Servavi verba quibus vereor ne vetus justi juris jurandi formula contineatur. Jeg har ladet mine Disciple rette Verset til Ὅρκοι... Δίκαι τε (for δίκαιοι), hvilket nu ogsaa Sitzler foreslaar (dog uden at betegne Ὅρκοι 0g Aixa som Personifikationer) med den rigtige Bemærkning, at der sigtes til ὅρκοι i v. 1140—41 og til δίκαι i 1141—1142. Paa andre Steder har C. optaget i Teksten nye Læsemaader,