36 Kr. Sandfeld Jensen: Anm. af Storm, Dialogues français. anden del nærmest sigte paa syntaxen, ikke gennem en systematisk behandling, men ved spredte bemærkninger, som texten giver anledning til. Først og fremmest er det verbets syntax, der er lagt vægt paa; atter og atter indskærpes saaledes brugen af passé indéfini som talesprogets naturligste præteritumsform. Men ved siden deraf findes der mangfoldige bemærkninger, der behandler forskellige andre punkter af fransk syntax, og hyppigt meddeles der oplysende paralleler med engelsk og andre sprog, saa at læseren faar anledning til at tænke nærmere over paagældende fænomen. Det er lærerigt at iagttage ikke alene, hvorledes sprogene kan gaa forskellige veje for at udtrykke det samme, men ogsaa, hvorledes de ofte kan bruge de samme midler, og i en bog som denne, der er beregnet paa viderekomne, er saadanne jævnføringer fuldstændig paa deres plads. Hvormeget der skal tages med, beror naturligvis paa et skøn. Saaledes kunde anm. have ønsket, at der s. 39, n. 2, hvor der tales om adjektivers henførelse til andre ord end de egenlig hører til, i stedet for henvisningen til Madvigs grammatik var anført exempler fra latin, da Madvig tilmed kun har et eneste exempel. Derimod vilde det vel have været for vidtløftigt at komme ind paa beslægtede fænomener som /urida aconita, exsangue cuminum, hvor jo adjektivet har samme frie anvendelse som i fr. chercher au delà des mers une périlleuse fortune (Musset) eller i da. de pragtfulde Bronceredskaber var en begærligere Handelsoare (Vodskov: Naturd. s. CXXXIX), den trykte tid ə: tiden efter bogtrykkerkunstens opfindelse, en teknisk koncert Ὁ: en koncert til fordel for en teknisk skole. Saadanne udtryk findes i mængde i talesproget, der ofte ikke har stort med logikken at skaffe, og man kan ikke stemple dem som sprogfejl, om det end ikke netop er den slags udtryk, man skal lægge sig efter, naar man vil tilegne sig et fremmed sprog. -— Af andre punkter, hvor behandlingen kunde have været lidt fyldigere, skal anm. blot nævne et par. S. 75 n. 2 oversættes fraversée ved overfart, men det er vist for snæver en begrænsning af ordets betydning, da det ofte (ligesom írajet) kun betyder en rejse, en tur uden bibetydning af at komme over eller igennem noget, saaledes hos Daudet, Le petit Chose, beg. af kap. II, hvor der er tale om en rejse fra Nîmes til Lyon, opad Rhonen. S. 92 n. 2 kunde der ved udtrykket ce nest pas de refus være nævnet andre gerundiviske udtryk af samme art paa fransk, f. ex. ce m'est pas de fait (aldeles parallelt med rumænsk znw ἵ de făcut). Men det er sjældent, at man ikke føler sig fuldt tilfredsstillet af de givne oplysninger, og naar prof. Storm i fortalen ønsker, at noget af den glæde. han har haft ved udarbejdelsen af denne bog, maa meddele sig til læseren, vil dette ønske sikkert gaa i opfyldelse. Bogen slutter med et register over de vigtigste ord og ven- E