E. Gigas: Anm. af Wulff, Om värsbildning o. a. 37 dinger. Af trykfejl, som ikke er rettede i trykfejlslisten, findes der adskillige, for største delen uvæsenlige; s. 29 n. 1 staar vous être for êies, s. 167 1. 2 frôlés for frôlée. | Kr. Sandfeld Jensen. F. Wulff: Om värsbildning, rytmiska undersökningar. Lund 1896, Gleerup. XIII og 130-8. —: Om översättning av stråfiska diktvärk, förnämligast Dantes och Petrarcas. (Lunds Univ. Arsskr. XXXIII.) Lund 1897. 25:78.49: —: I Livets Vår. Dantes Vita nuova i svensk dräkt. Stockholm 1897, Geber. 188 38. Hvad Professor Wulff flere Gange tidligere har meddelt mere spredt og kortfattet angaaende den moderne Metrik, navnlig i sit Foredrag «Om rytm och rytmicitet i värs» ved Filologmødet i Kjøbenhavn 1892, har han nu udvidet og samlet til en hel Bog, den første af de ovenfor anførte. Efter en indledende Fremstilling af de rhythmiske Grundbegreber og en Oversigt over Accentlæreu kommer W. heri, omtrent ved Bogens Midte, til Hovedpunktet af Udviklingen, nemlig den naturlige Sætningsaccents Indpasning i et rhythmisk Skema, — thi det er Sætninger og Sætningsdele, ikke Ord, der udgøre Versmaterialet. Han opstiller fire forskellige Rhythmicitetsklasser: 1) den fuldstændige Kongruens (mellem Tale og Versaccent), hvor enhver af Versets Stavelser svarer fuldstændig til Skemaet, 2) villig Kongruens, hvor enhver enkelt Stavelse i Verset kan være inkongruent, naar blot ikke dens to Naboer ere det, 3) Udjævning til Kongruens, hvor to inkongruente Stavelser kunne staa lige ved Siden af hinanden, paa et eller to isolerede Steder i Verset, 4) Diskrepans, Ὁ: naar mindst tre umiddelbart paa hinanden følgende Stavelser ere inkongruente. Her gøres saa opmærksom paa Forskellen mellem germansk og romansk Versbygning, idet Rhythmikken er meget svagere i de romanske Vers end i de germanske, saa at de sidstnævnte holde sig til Klasse 1—3, medens de førstnævnte bevæge sig i Klasse 2—4, om ikke endnu videre frem (man kunde gerne, siger Forf., opstille fire Klasser til for dem). Derfor spiller Rimet en saa stor Rolle i de romanske Folks Verskunst. Den af Prof. W. opstillede Inddeling er i hans Bog støttet ved talrige Exempler. -— I det andet af de her omtalte Skrifter giver han væsentlig en mere populær Fremstilling af Rhythmicitetsklasserne og Forholdet mellem Germanernes og Romanernes Metrik; han hævder, at en svensk metrisk Oversættelse af et italiensk Digt bør søge