Weichardt, Pompeji vor der Zerstörung. 41 paa sit ophøjede Stade i det skønne Landskab, og dog er dette Syn næppe langt fra Virkeligheden. En lignende Glæde vil man have af Jupiters Tempel og af alle de andre Templer. Det skulde gøre mig ondt, hvis de faa kritiske Bemærkninger, jeg tror at burde gjøre, skulde forstyrre denne Glæde for Nogen. Man er paa Forhaand noget mistænksom imod saadanne fuldstændige Rekonstruktioner. Vor Viden om Oldtiden er jo kun fragmentarisk, og den, der vil give et helt Billede fra hine Tider, nødes tidt til at lade sin Fantasi udfylde det Manglende, uden at der er nogen Sikkerhed for, at hans Frembringelser ere i fuld Overensstemmelse med Oldtidens Charakter. Skøndt nu W. har arbejdet med den største Samvittighedsfuldhed og giver antagelige Grunde for Alt, hvad han gjør, vilde jeg dog ønske, at han ikke altid var gaaet saa vidt i sin Rekonstruktion, som han er, og ikke, i Overensstemmelse med den almindelige Skik, havde udstyret Bygningerne med uvæsentligt Tilbehør. I en Theaterdekoration er Sligt paa sin Plads, men i et Værk som dette behøves det ikke. Det er i sin Orden, naar Architekten anbringer en eller et Par Figurer for at vise Bygningens Størrelse, men en mangfoldigere Staffage bør han overlade til Historiemaleren. Antike Dekorationsmalerier vise os undertiden Loggier, hvori der er anbragt Trefødder, Kandelabre, Vaser eller lign.; men derfor skal man ikke fylde Søjlemellemrummene i enhver Stoas øverste Stokværk med saadant Løsøre, som er ganske uvedkommende, og kun gjør en lignende Virkning som paa fotografiske Prospekter af en Gade de Handlendes Skilter, der med en uforskammet Paatrængenhed falde Folk i Øjnene og afdrage Blikket fra det, man virkelig bryder sig om, Bygningernes Architektur. At man hængte Kranse paa Templerne ved Fester, er sikkert nok, men det er en underordnet Biting ligesom de røde Tæpper, man i Italien ophænger i Kirkerne ved lignende Lejligheder. Ligesom Tæpperne skader det architektoniske Indtryk, saaledes vilde vi ogsaa her helst være fri for Kransene. Vi ønske at se Bygningen, som den var i sig selv; Festerne overlade vi gerne til Theatret. Noget lignende er Tilfældet med de malede Ornamenter. Vi vide vel, at saadanne have været anbragte paa mange, for ikke at sige alle de finere Led i den antike Architektur, og de have naturligvis havt deres Betydning i Bygningens Totalvirkning. I et med Farver udført Billede kunde de ikke undværes; men naar man kun giver os en Tegning, da maa disse Ornamenter spille en underordnet Rolle og ikke trænge sig frem ligesom de nys omtalte Skilter. Jeg vil gerne tro, at man har plejet at dekorere det doriske Søjlekapitæls Dækplade (Abacus) med en paamalet Mæander, men nødvendig er denne ikke, og det er en Fejl, naar den bliver mere fremtrædende end Riflerne paa