42 J. L. Ussing: Anm. af Weichardt, Pompeji. Søjlen, som høre med til Søjlens Væsen, og ved sit Spil af Lys og Skygge give den sin Charakter. Det er muligt, at det doriske Kapitæls Skaal (Echinos) undertiden kan have havt en malet Dekoration paa Skaalens Runding, skøndt en saadan ikke er paavist i noget Tempel; men det var et uheldigt Indfald af C. Bötticher at dekorere den med nedfaldende Blade, eller med Æg og Slangetunger, som det ioniske Kapitæls Kymation; Stilens opadstræbende Charakter og de opskydende Ringe nederst om Skaalen. krævede en opadstigende Palmetdekoration, saaledes som det ogsaa virkelig ses paa et Par Smaasøjler fra Athen, der have tjent som Fodstykker for Statuer, se Durm, Baukunst der Griechen 2 S. 91. Weichardt maatte hellere have optaget dette Motiv end at følge Bötticher; men man maa jo undskylde ham i denne Henseende, siden selv Durm, uagtet han indrømmer, det er urigtigt, dog endnu i 2. Udgave har optaget den plumpe kolorerede Afbildning efter Bötticher. Men hvad det her kommer an paa er, at denne malede Dekoration, hvis den overhovedet har været der, kun har været noget ganske Underordnet. Et Blik paa Weichardt S. 27, hvor Kapitæler med og uden denne Dekoration staa ved Siden af hinanden, vil vise Enhver, hvor forstyrrende den virker. Der er endnu en Ting, som vi maa tage bestemt Afstand fra. W. restaurerer det græske Tempel med 7 Søjler i Fronten og det lille Tempel for de Capitolinske Guder med 5. Det har hidtil altid været antaget, at et antikt Tempel skulde have et lige Antal Søjler i Fronten, saa at Indgangsdøren ikke blev dækket af en Søjle. Man har kun anført een Undtagelse, det kolossale Tempel for den olympiske Zeus i Akragas, som imidlertid ikke har Søjler, men Halvsøjler, og hvis hele Indretning er en Gaade; man veed ikke engang, hvor Indgangen var. For at forsvare sin Antagelse beraaber W. sig paa et Vægmaleri (S. 28), der fremstiller et Par Klippeøer, hvor forskellige Templer og Stoer malerisk taarne sig op bag ved hinanden. Paa dette fantastiske Billede findes unægtelig et Tempel med 5 Søjler og flere med 3 i Fronten; men hvad brød en saadan Maler sig om architektonisk Neøjagtighed? Vi have jo selv paa Fortæppet i vort kongelige Theater set Parthenon med 9 Søjler i Fronten! Men, for at blive ved Oldtiden, Mønterne vise os jo utallige Exempler paa, hvor lidet nøjeregnende man var med Gjengivelsen af Monumenter, og dog finde vi ikke paa nogen Meønt et Tempel med ulige Søjletal. En eneste Gang mindes jeg at have set noget Lignende. Ved Kanyteldis i Kilikien staar der et lille Gravmonument med 3 doriske Søjler i Fronten (se Heberdey u. Wilhelm, Reisen in Kilikien S. 57); men det er jo heller ikke noget Tempel. Der er i Virkeligheden Intet i Vejen for at de to pompeianske Templer kunne have havt henholdsvis 6 og 4 Søjler