46 Poul Levin: Anm. af Martinon, Les Amours d'Ovide. velskrevet Vejledning til Læsningen af Digtene. Om Oversættelsen skal her ikke udtales nogen Mening, til Noterne er udmærkede Kilder benyttede, og de oplyser som oftest meget fyldestgørende de paagældende Steder i Amores, XNoterne vil da kunne spare den ikke videnskabelige Læser en Del Tid, selv om de stundom er lidt snusfornuftige og ikke bringer meget originalt, ikke engang den helt overflødige Deling af II 19 er Martinons eget Paatund. Hans Grunde til at erklære III 5 for uægte er ikke meget overbevisende, derimod har han sikkert Ret, naar han ikke deler den gængse Beundring for Elegien ved Tibuls Død (III 9). Alt i alt gør Martinon Indtryk af at være en smagfuld og vel instrueret Fortolker af de latinske Elegikere. I Indledningen hævdes Corinnas Eksistens. I Tyskland mener man som bekendt stadig, at hun aldrig har været til. Ehwald, som har anmeldt Martinons Bog i Deutsche Litteraturzeitung (23. April 1898), søger at fremføre nye Beviser paa, at Ovid aldrig har kendt nogen Corinna, men de er meget svage. For det første siger han, at selve det betydningsløse Navn (κόριννα = κόρη) beviser det, men hertil er blot at sige, at ingen har paastaaet, at Corinna var det virkelige Navn paa Ovids Elskede. Dernæst siger han: «meget karakteristisk for Bedømmelsen af Corinnadigtene synes mig II 12, 3, hvor de i tidligere anonyme Digte behandlede Træk (I 4; II 3, 4; I 6) overføres paa Corinna». Naar man ser, at den «karakteristiske» Linje er: Quam vir, quam custos, quam janua firma, tot hostes, servabant — saa kan man vanskeligt lade være med at smile over denne Indvending. For at tro paa Corinnas Eksistens forlanger Ehwald at blive overbevist om, at hun var den eneste Kvinde i Rom, som havde — en Mand, en Vogter og en Der! Endelig fremtører Ehwald den gamle Indvending, at mange af Ovids Digte er Gengivelser af aleksandrinske. Martinon har i en Note meget rigtigt paa Forhaand gendrevet Indvendingen ved at henvise til Properts’ og Tibuls mangfoldige Efterligninger, der dog ikke har bevirket en lignende Mistro, som den man altid anvender mod Ovid. Ganske morsomt er det forøvrigt, at af alle de Digte, Ehwald jævnfører med Anth. Pal., er der kun ét som i egentlig Forstand er et Corinnadigt. Martinon gaar i sin Behandling af Spørgsmaalet ud fra Ovids egne Yttringer i Tristia og søger derefter at udfinde de Digte, der knytter sig til Corinnas Person’, Ved Omtalen af Digtene ' Da Martinon delvis følger samme Princip i sin Undersøgelse som det, der er fulgt i Anmelderens Disputats Ovids Ungdomsdigtning, maa det ᾿ | $ A μ᾽ :