Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Pedersen: Lykisk. 69
teresse, som den udmærkede Begyndelse har vakt, med den
Interesse, som det mærkelige lille Kulturfolk i Lilleasiens bjærgrige
Sydvest-Hjörne allerede i sig selv har Krav på, og med den
Interesse, som hidrører fra den större Sammenhæng, hvori det
lykiske Problem dels virkelig står, dels er blevet stillet. Af
Hensyn til denne Sammenhæng skal jeg give et Referat af de
Anskuelser om Lilleasiens Ethnologi, som man i den nyere Tid
har fremsat.
Hovedværket med Hensyn til dette Spörgsmål er indtil videre
en Bog af Kretschmer: Binleitung in die Geschichte der
griechischen Sprache, Göttingen 1896. Af denne Bogs 423 Sider
handler over Halvdelen om Grækernes Nabofolk, blandt hvilke
atter de lilleasiatiske Folk tilligemed Thrakerne indtager den
fornemste Plads. Hovedmassen af Lilleasiens Befolkning er ifølge
Kretschmer hverken indoevropæisk eller semitisk, men tilhører
indbyrdes en og samme Sproggruppe, som stâr for sig selv
(danner, med Kretschmers Udtryk, «ein Volksthum sui generis»).
I det nordlige Lilleasien finder vi dog nogle indoevropæiske Folk,
nemlig Bithynerne, som skal være indvandrede fra Thrakien på
Kimmerier-Invasionens Tid, og Frygerne, der efter Herodot VII 73
ligeledes er indvandrede fra Evropa; Frygernes Indvandring lægger
Kretschmer af archæologiske Grunde tilbage til det tredje
Årtusende för Kristus. Fra Frygerne stammer Armenierne, der af
Herodot på det anførte Sted simpelthen betegnes som Φρυγῶν
ἄποικοι, og om hvem et Fragment af Eudoksos’ Geografi siger:
᾿Αρμένιοι δὲ τὸ μὲν γένος ἔκ Φρυγίας καὶ τῇ φωνῇ πολλὰ
povγίζουσι. Kretschmer siger, at disse Angivelser stemmer så godt
med de sproglige Kendsgærninger, at vi ikke har nogensomhelst
Grund til at betvivle dem. De øvrige Folk i Lilleasien var ifølge
Kretschmer ikke-indoevropæiske og altså aldeles uden Slægtskab
med Frygerne; Fo!k af denne lilleasiatiske Sprogæt skal have
beboet Grækenland för Hellenerne. Pauli har (i sin Bog Bine
vorgriechische Inschrift von Lemnos I 1886 II 1894) fremsat
den Hypothese, at også Etruskisk hører til denne Sprogæt, og
overfor denne Formodning står Kretschmer sympathetisk
afventende. En lignende Holdning synes Kretschmer at indtage
overtor Hypothesen om en Sammenhæng mellem den lilleasiatiske
Sprogæt og Sprogene i Kavkasus. Om de to sidste Punkter,
Forholdet til Kavkasisk og Etruskisk, skal jeg tale i Slutningen
af nærværende Afhandling, Kretschmers øvrige Anskuelser bör
derimod prøves allerede her.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Jun 17 01:13:50 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r7/0081.html