Holger Pedersen: Lykisk. 69 teresse, som den udmærkede Begyndelse har vakt, med den Interesse, som det mærkelige lille Kulturfolk i Lilleasiens bjærgrige Sydvest-Hjörne allerede i sig selv har Krav på, og med den Interesse, som hidrører fra den större Sammenhæng, hvori det lykiske Problem dels virkelig står, dels er blevet stillet. Af Hensyn til denne Sammenhæng skal jeg give et Referat af de Anskuelser om Lilleasiens Ethnologi, som man i den nyere Tid har fremsat. Hovedværket med Hensyn til dette Spörgsmål er indtil videre en Bog af Kretschmer: Binleitung in die Geschichte der griechischen Sprache, Göttingen 1896. Af denne Bogs 423 Sider handler over Halvdelen om Grækernes Nabofolk, blandt hvilke atter de lilleasiatiske Folk tilligemed Thrakerne indtager den fornemste Plads. Hovedmassen af Lilleasiens Befolkning er ifølge Kretschmer hverken indoevropæisk eller semitisk, men tilhører indbyrdes en og samme Sproggruppe, som stâr for sig selv (danner, med Kretschmers Udtryk, «ein Volksthum sui generis»). I det nordlige Lilleasien finder vi dog nogle indoevropæiske Folk, nemlig Bithynerne, som skal være indvandrede fra Thrakien på Kimmerier-Invasionens Tid, og Frygerne, der efter Herodot VII 73 ligeledes er indvandrede fra Evropa; Frygernes Indvandring lægger Kretschmer af archæologiske Grunde tilbage til det tredje Årtusende för Kristus. Fra Frygerne stammer Armenierne, der af Herodot på det anførte Sted simpelthen betegnes som Φρυγῶν ἄποικοι, og om hvem et Fragment af Eudoksos’ Geografi siger: ᾿Αρμένιοι δὲ τὸ μὲν γένος ἔκ Φρυγίας καὶ τῇ φωνῇ πολλὰ povγίζουσι. Kretschmer siger, at disse Angivelser stemmer så godt med de sproglige Kendsgærninger, at vi ikke har nogensomhelst Grund til at betvivle dem. De øvrige Folk i Lilleasien var ifølge Kretschmer ikke-indoevropæiske og altså aldeles uden Slægtskab med Frygerne; Fo!k af denne lilleasiatiske Sprogæt skal have beboet Grækenland för Hellenerne. Pauli har (i sin Bog Bine vorgriechische Inschrift von Lemnos I 1886 II 1894) fremsat den Hypothese, at også Etruskisk hører til denne Sprogæt, og overfor denne Formodning står Kretschmer sympathetisk afventende. En lignende Holdning synes Kretschmer at indtage overtor Hypothesen om en Sammenhæng mellem den lilleasiatiske Sprogæt og Sprogene i Kavkasus. Om de to sidste Punkter, Forholdet til Kavkasisk og Etruskisk, skal jeg tale i Slutningen af nærværende Afhandling, Kretschmers øvrige Anskuelser bör derimod prøves allerede her.