- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Tredie række : Syvende bind /
70

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

70 Holger Pedersen: Hvad de nordlige Folk, Frygerne og Armenierne, angår, må Kretschmers Fremstilling i det væsentlige være rigtig; ganske lignende Anskuelser har også allerede længe været herskende. Det må siges, at Sprogvidenskaben her til en vis Grad bekræfter Herodots Angivelser. Både Thrakere, Frygere og Armeniere er indoevropæiske Folk; og medens man tidligere antog, at Armenisk var et iranisk Sprog (hvad der vilde stemme dårligt med Herodot), er det nu som bekendt ved Hübschmann’s Undersøgelser godtgjort, at det danner en egen indoevropæisk Sprogklasse. Vort Kendskab til Frygisk beror i det væsentlige på en Række Gravskrifter fra den romerske Tid; efter den egentlige Indskrift, som er på Græsk, følger der her en meget varierende frygisk Slutningsformel, hvis Indhold må være identisk med den græske Formel ὅστις ἂν τῶι ἡρώωι τούτωι κακὸν ποιήσει, ὑποκατάρατος ἔστω. I sin simpleste Form lyder den frygiske Sætning: os σεμοῦν κνουμανει κακουν αδδακετ ετιτετιίκμενος ειτου. 1 denne Sætning har alt et hjemligt indoevropæisk Udseende: ἰὸς er gr. ὅς sanskr. yas; Dativformen σεμοῦν «denne» minder om slav. semu, Dativ af Pronominet sï «denne»; Dativformen xvovuave «Grav» ligner både med Hensyn til Afledningsendelse og Böjningsendelse latinske Ord som ag-min--7, og; Roden synes at stemme med sanskr. khana-ti «graver», hvortil lat. canālis muligvis hører; κακοῦν «ondt» anses for at være lånt fra Græsk og beviser altså intet, men αδ-δακ-ετ «gör» stemmer både i Præpositionen að- og i Personendelsen -7 med velbekendte indoevropæiske Former, og Roden -δακ-, der kan føres tilbage til indoevr. *dha’k-, stemmer udmærket med lat. fac-ið gr. ἔ-ϑηκτα; den næste Verbalform erτετιίμενος «forbandet» indeholder Præpositionen gzs, identisk med det græske Adverbium ἔτι 0g sanskr. afi, der ganske ligesom det frygiske ετι- bruges i Sammensætning med Verber; Reduplikationen og Endelsen - μένος stemmer med Græsk 0. s. v., 0g kun selve Verbalroden -τικ- røber ikke ved første Öjekast sin Herkomst; εἰτοῦ «skal være» betragtes (med rette?) som lånt fra gr. ἤτω = ἔστω, som Ὁ]. ἃ. forekommer i græske Indskrifter fra Frygien og tilstødende Lande. Vi har iøvrigt også nogle få frygiske Indskrifter fra en langt ældre, förkristelig Tid, men vi har ikke så god en Nögle til Forståelsen af dem. At Frygisk er et indoevropæisk Sprog, kan ingen tvivle om, men når Kretschmer behandler det som en armenisk Dialekt (eller Armenisk som en trygisk Dialekt), så må det udtrykkelig fremhæves, at dette er rent vilkårligt. Sammenligner vi den anførte frygiske Sætning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Jun 17 01:13:50 2026 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/3r7/0082.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free