72 Holger Pedersen: centhus, Δινί-κενϑος, Diza-centus, Traii-centhus, Trai-bithus, Aulu-poris, Muca- poris, ᾿ ασκού-πολις ὁ. 8. ν.). Sammenhængen med Frygerne støtter Kretschmer navnlig ved det samme, som åbenbart har givet Anledning til det hos Herodot overleverede Sagn, nemlig ved Påvisningen af, at de samme Folkenavne forekommer på begge Sider af Vandet (Φρύγες: Βοίγες, Μυσοί i Lilleasien og Πυσοί i Møsien hos Homer, senere Moooi ved en Overgang fra v til or 0. 8. v). Dette Argument har sikkert Vægt, men det er vanskeligt at finde Grænsen for de berettigede Sammenstillinger ; når Kretschmer sammenstiller det thessaliske ᾿Ορμένιον med PFolkenavnet Apuévio, så glipper min Evne til at tro derpå. KLigesålidt formår jeg af Herodot VIII 138 med Kretschmer at drage den Slutning, at de samme Sagnskikkelser med samme Navne skulde have levet i Folketroen såvel i Frygien som i de Egne, hvorfra Frygerne for nogle Årtusender siden var udvandrede; dette tror jeg såmeget mindre, som de af Herodot nævnede κῆποι βήίδεω slet ikke lå i Thrakien, men i Makedonien, altså midt i en Befolkning, som Kretschmer selv på ingen Måde identificerer med Thrakerne. En vis Overensstemmelse mellem to forskellige Sagnskikkelser var jo for Grækerne Anledning nok til at identificere dem og give dem samme Navn. Forskellen mellem Thrakisk og Frygisk tænker Kretschmer sig iøvrigt ikke ganske ubetydelig; S. 200 f. påviser han således en gennemgribende Forskel mellem det frygiske og det thrakiske Navnesystem. Jeg tror, som ovenfor bemærket, at Kretschmer’s Anskuelse om de nordlige lilleasiatiske Folk i det væsentlige er rigtig; kun har han tegnet Omridsene af Billedet altfor bestemt. Med Hensyn til de øvrige lilleasiatiske Folk vil Kretschmer bevise: 1) at de alle er indbyrdes beslægtede; 2) at de ikke er Indoevropæere eller Semiter, men danner en Sprogæt for sig; 3) at denne Sprogæt i forhistorisk Tid også har været udbredt over Grækenland. Det vil være hensigtsmæssigt her at følge Kretschmer’s Bevisftørelse Skridt for Skridt. Han søger først at bevise, at der i en hel Række lilleasiatiske Sprog har fundet en Overgang Sted fra πέ til nd og fra mp til mb; Eksempler herpå frembyder de kilikiske igennavne; man finder Τερβέμασις, Τέρβημις, men Paorv-déoPßeus; Τβερασήτας, Τβερήμοσις, men Pwr-dfßéooas, Ταρκυν-δβέρρας; lykisk Πίγραμις, men kilikisk Γωμ-βίγρεμις, Τοοκομβίγρεμις. Hermed er Overgangen bevist for Kilikisk; for Lykisk henter Kretschmer sit Bevis fra Orthografien. Det lykiske Navn χη ία-