Lykisk. 73 bura skrives i Græsk Κινδάβυρις, og vi har flere andre Beviser for, at lykisk σέ udtaltes som πα: af Orthografien slutter Kretschmer, at der dog oprindelig har været udtalt 724; dermed har han altså tilvejebragt Beviset for Overgangen. Men Kretschmers Slutning af Orthografien er uberettiget; man kan godt fra først af have valgt Tegnet ἐ ikke til at betegne Lyden £, men til at betegne Lyden d, fordi Tegnet d anvendtes til at betegne ð. Endnu flere Huller er der i Kretschmers Bevis for Overgangen tra zé til nd i de vestlige og centrale Landskaber j Lilleasien; jeg skal imidlertid ikke dvæle herved, thi jeg tror, at Kretschmers Sætning om den lilleasiatiske Lydovergang er rigtig, skönt han ikke har bevist den, og skönt den ikke kan bevises uden ved at tage Bugges fra Kretschmer ganske afvigende ethnologiske Theorier til Hjælp. Denne Lydovergang, som efter Kretschmers nbeviste, men vistnok rigtige Mening er fælles for det sydlige, vestlige og centrale Lilleasien, beviser nu imidlertid aldeles intet om Sprogslægtskab, ligeså lidt som den fælles Overgang fra nt til nd i Albanesisk og Nygræsk kan bevise, at Albanesisk og Nygræsk er samme Sprog. En Lydovergang er en successiv fysiologisk Proces, som ikke har noget med Sprogets psykologiske Indhold at göre; der er derfor ingen Grund til at antage, at den nødvendigvis skulle göre Holdt ved en Sproggrænse, hvis denne Sproggrænse ikke tillige er en Samkvemsgrænse. Empirien bekræfter også atter og atter, at en Lydovergang meget vel kan udbrede sig ud over en Sproggrænse. Til Grund for Kretschmers Raisonnement ligger mer eller mindre bevidst den Tanke, at Lydovergange er Raceejendommeligheder; denne Tanke bringer ham S. 124 til med Hirt at formode, at den höjtyske Lydforskydning og måske også den fællesgermanske Lydforskydning skulde skyldes keltisk Indflydelse. Dette Eksempel viser, hvor urimelig hele Theorien er: de arme Kelter får her Skyld for hos deres Arvinger at have fremkaldt en Lydovergang, som ingensinde er indtrådt i noget keltisk Sprog. I Modsætning til Kretschmer må jeg hævde, at Lydovergange beror på almenmenneskelige fysiologiske Forhold; derfor kan en og samme Overgang så ofte påvises i de forskelligste Sprog, og omvendt er der ikke påvist noget Eksempel på en Overgang, som berode på fysiologiske Forhold, der kun fandtes hos en enkelt Race. Men selv om Overgangen fra zf til nd virkelig var et Bevis for enten Raceenhed eller Sprogenhed for det sydlige, vestlige og centrale Lilleasien, vilde den dog ikke i mindste Måde tyde på, at det